Lot 041 - 1963 Bentley S3 Saloon
1. Hvad sælges der?
Alle biler og udstillingsgenstande fra det lukkede Aalholm Automobilmuseum sælges uden mindstepris - med andre ord: Alt skal væk. Der er tale om 175 biler fra 1896-1986, og enkelte andre genstande som en kopi af Brdr. Wrights første flyvemaskine og en kopi af en kongelig dansk togvogn fra 1890'erne.
2. Hvor & hvornår?
Selve auktionen foregår på Aalholm Gods i det tidligere bilmuseum. Adressen er:
Aalholm Parkvej 7-11
4880 Nysted
Auktionen begynder søndag 12. august kl. 11, og forventes at vare 6-8 timer.
3. Hvad koster det at komme ind, hvis man ikke vil købe en bil?
Et katalog giver adgang for én person til auktionen. Det købes ved billetskranken for 185 kr.
4. Hvad gør man. hvis man vil købe en bil?
For at kunne byde på en bil fra Aalholm, skal du registrere dig som køber. Det kan ske online her, eller på selve auktionen. På grund af en forventet stor tilstrømning af købere, opfordrer vi seriøse købere til at registrere sig på forhånd. Prisen er 300 kr. og inkluderer entré for én person til auktionen.
5. Kan man se bilerne inden selve auktionen?
Ja. Registrerede købere har adgang til bilerne lørdag 11. august kl. 10-18 og søndag 12. august kl. 10-11.
6. Hvordan byder man?
Som registreret køber får du et nummer. Når du rækker det i vejret under auktionen, byder du på den bil, der er under hammeren. Højeste bud køber bilen, og idét hammeren rammer puden , er bilen din.
7. Jeg vil ikke have bilen alligevel. Hvad gør jeg?
Det er bare ærgerligt, sonnyboy - bilen er din. RM Auctions har en helt vildt lang liste med betingelser for at byde og købe genstande og biler på deres auktioner. Det fremgår blandt andet, at der ikke er nogen form for garanti på mekanik, lak eller en motors funktionsdygtighed, at man ikke tager ansvar for noget som helst, så snart bilen er solgt, og at man under ingen omstændigheder påtager sig ansvaret for at en bil for eksempel ikke er, hvad den udgiver sig for. Med andre ord: Du køber det, der står foran dig - og intet andet.
8. Hvordan betaler man?
På auktionen på Aalholm modtages der IKKE kontanter. Der modtages kreditkort, og du kan betale for køb under 37.000 kr. via kort. Beløb herover skal overføres til RM Auctions i London senest kl. 17 dagen efter auktionen. Du kan også betale med en banknoteret check, der er udstedt til RM Auctions. Find flere detaljer for køb og betaling her.
9. Hvad er salæret?
RM Auctions lægger 12 pct. oven i hammerslaget for deres ulejlighed med at arrangere auktionen.
10. Kan jeg køre hjem i bilen?
Ja, hvis den kan køre - og du undgår at blive stoppet af panserne! Der er ikke betalt dansk indregistreringsafgift for nogle af bilerne, der næsten alle trænger til en kærlig hånd og ikke har været ude at køre fornylig. Medbring derfor en autotrailer, eller betal for hjemtransport. Der vil være flere autospeditør-virksomheder til stede under auktionen, som kører dit nye fund hjem mod betaling.
Blandt bilerne er den flotte Bentley S3 Saloon på billedet herover, der er bestilt efter amerikanske specifikationer gennem New York-forhandleren J.S. Inskip. Den blev leveret den 18. februar 1963 til Sarah Mellon, Pittsburgh, Pennsylvania, som var arving til en familieformue opbygget i bank- og oliebranchen, og specielt udstyr inkluderer et varmeapparat.
VURDERING 148.000-185.000 kr.
Klik på Næste, og se flere numre fra kataloget...
Læs kommentarer