Toyota Previa
Ikke den mest sexede bil i verden. Men kendere ved, at Previa faktisk er i en helt særlig liga - den har nemlig centermotor. Det gør, at Previa, i hvert fald for sin tid, var den måske mest velkørende MPV på markedet. Layoutet var dog ikke uden sine problemer, for motoren på 2,4 liter og 135 hk, kunne der ikke sådan lige ændres på. I Europa syntes man, at Previa var for tørstig, og i USA, hvor man var ligeglad med benzinforbrug, syntes de, at motoren var for sløv. Det blev dog løst, ved at sætte en kompressor på, og så havde du en 160 hk tvangsfodret familiecontainer med plads til otte og centermotor.
Læs kommentarer