Baby-Benz slår en proper næve

Skrevet 12. jul 2012 af Søren Juul. Foto: bilmagasinet.dk

Audi A3 og BMW 1-Serie kan se frem til reel konkurrence på design og sjove køreegenskaber, når Mercedes-Benz introducerer den nye A-klasse til september

Se mere om: mercedes, a-klasse

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Mercedes univers.

Mercedes-Benz

Bil Magasinets Søren Juul har kørt de første testkilometre i Mercedes A 200 Blue Efficency med syv-trins dobbeltkoblingtransmission samt Mercedes A 200 CDI med manuelt gear - og melder særdeles positivt tilbage:

 ”Den gamle A-klasse var ikke just en fryd for øjet eller speederfoden, men den nye er en bil, du vil overveje at købe alene på grund af designet, der ligger tæt på prototypen fra Geneve Motor Show.

At tyskerne tilmed har forsynet den med en velafstemt undervogn, et hurtigt styretøj og et par friske, økonomiske motorer, der samlet gør den til en ualmindelig køreglad Mercedes med forhjulstræk. Det kommer til at positionere den stærkt i prestigeklasse for kompaktbiler, hvor det nye kuld af Audi A3, BMW 1-Serie og Volvo V40 gør sig til”

Mercedes-Benz A-klasse introduceres til september. Priserne starter ved 329.900 kr. for en A 180 CDI med 102 hk, 109 hk og en CO2-udledning på blot 98 g/km. En AMG-version benævnt A45 med firehjulstræk er i støbeskeen, men foreløbig er topmodellen en A 250 Sport til 529.900 kr.

Læs Bil Magasinets anmeldelse i blad nr. 252, som udkommer 16. august.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud