Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Audi univers.
Audi mærket bliver meget synligt i det københavnske gadebillede hen over sommeren. Audi har nemlig valgt København som ramme for verdenspremieren på den nye Audi A3.
I ugerne 29, 30 og 31 vil ca. 4.600 internationale gæster, primært Audi partnere, få en særlig Audi oplevelse med den nye Audi A3 som omdrejningspunktet. Der køres 19 hold igennem en 2-dages Audi Experience med op til 270 deltagere per dag. Her til kommer serviceteam og personale, der udgør hele 300 personer.
Opbygningen af rammerne for den store Audi event startede i slutningen af juni med særlig fokus på lufthavnen, hvor gæsterne modtages i Terminal 3 og Vilhelm Lauritzen terminalen. På Christiansborg slotsplads bliver der en brandudstilling. Ved Skuespilhuset på Kvæsthusmolen bygges der en Audi terminal i to etager. Desuden okkuperer Audi Hotel Bella Sky, Mariott og Sturup Raceway.
Det er dog ikke kun de 4.600 internationale gæster, der får glæde af Audis tilstedeværelse. Brandudstillingen på Christiansborg, der tager udgangspunkt i Audis slogan "Vorsprung durch Technik", og udstillingen af den nye Audi A3 og Audi A6 hybrid på Kvæsthusmolen (Ofelia beach), er åbne for offentligheden hver dag i perioden mellem kl. 10 og 18.
Audi AG stiller i hele perioden med ca. 200 nye Audi A3, 20 Audi S6, S7 og S8 modeller, 40 Audi A6 hybrid samt eget Audi værksted - fuldt bemandet - opbygget bag hotel Bella Sky. Herudover stiller Audi i Danmark både Audi A8, A6, Q3 og Audi A1 Sportback til rådighed for den store event.
Læs kommentarer

Skrevet 6. jul 2012 af Mikkel Thomsager.
Foto: bilmagasinet.dk
