Bentley solgt for 41 mio. kr.

Skrevet 3. jul 2012 af Andreas Hedegaard. Foto: bilmagasinet.dk

Fartrekordholder fra 1932 solgt på auktion som verdens dyreste Bentley

Se mere om: bentley

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Bentley univers.

Bentley

I 1932 brød gentleman-køreren Sir Henry ‘Tim’ Birkin den gældende hastighedsrekord ved at køre 219,93 km/t på den legendariske Brooklands bane. Men det blev ikke sidste rekord, denne single seat 4 ½ Litre Supercharged ‘Blower’ har sat, for under weekendens Goodwood Festival, mindre end 60 km fra Brooklands, faldt hammeren for Sir Henry ‘Tim’ Birkin gamle bil. Prisen landede på 41 millioner danske kroner eller 4,5 millioner Pund.

Tim Birkin’s 4 ½ Litre Supercharged ‘Blower’ Bentley har selvfølgelig tilnavnet, fordi den var kompressorladet. Historien går, at Birkin så en mulighed i kompressorladning, men W.O Bentley fandt ideen om at montere kompressor på en Bentley for perverteret. Alligevel fik Birkin sin vilje, og kompressoren blev placeret for enden af krumtapakslen ude foran køleren, derfor det unikke udseende.

Bilen var for øvrigt udstyret med fire ventiler per cylindre, og i racertrim ydede motoren 240 hk - nok til at sætte en ny hastighedsrekord på 219,93 km/t. En oplevelse som Birkin selv beskrev som hårrejsende, fordi der var så store bump på banen, at man kunne risikere at blive rystet helt ud af bilen.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud