3 hurtige svar om Audi RS4

Kan du nøjes med en S4, hvordan er den i forhold til den gamle RS4 og skal du hellere tage en AMG?

Se mere om: mercedes, audi

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Mercedes og Audi univers.

Mercedes-Benz Audi

www.youtube.com/watch?v=LgLWWMrI4Cs

Bil Magasinets Thomas W. Brixen har været bag rattet af den nye Audi RS4. Du kan læse første test og se fine billeder i Bil Magasinet nr. 251, der udkommer 19. juli, men allerede nu giver Thomas dig sandheden:

Tredje generation RS4 har 4,2-liters V8 med 450 hk, 7-trins S tronic dobbeltkobling og permanent firehjulstræk. Motoren er uden trykladning og stammer fra RS5 Coupé. Med en slagvolumen på 4163 cm3 leverer den 450 hk ved 8.250 o/min og 430 Nm fra 4.000-6.000 o/min. Motoren har rødlakerede topstykkeafdækninger og giver en 0-100-tid på 4,7 sek., mens tophastigheden er begrænset til 250 km/t (280 km/t som ekstraudstyr. Vigtigere er:

1. Kan jeg egentlig nøjes med en Audi S4?
Skønsagen fra RS4´s V8'er er noget mere brutal og olm, men S4 har flere kræfter fra bunden, så i hverdagstrafik vil løbet være helt lige. Sæt dem på en bane, og RS4 vil hurtigt rykke fra.

2. Er den ligeså fed som den gamle RS4, som udgik i 2007?
De ekstra heste i den nye mærker du ikke, men den er hurtigere, især på grund af S-tronic gearkassen. Nogle vil finde den perfekt til bilens allround-karakter, men vi savner alligevel den lækre short-shift manuel fra forrige version. Kabine og finish er en klasse bedre i den nye.

3. Hvad skal jeg vælge: Mercedes C 63 AMG eller Audi RS4?
På en sommerdag (eller en racerbane) vil jeg til hver en tid vælge AMG. Motorlyden fra C63 er der få biler, der kan konkurrere med, og selv om RS4 lyder godt, lyder den ikke SÅ godt...Baghjulstrækket er sjovere når du skal være barnlig (og det er jo derfor, du køber sådan en type bil), men set med de fornuftige briller, ikke mindst når du bor i Danmark, så er RS4 som helårs-allroundbil svær at komme udenom. I den kan du have det fantastisk sjovt hele vinteråret, mens C63-ejerne holder i vejkanten...

Et svært valg. Det bliver sgu nok plat eller krone...

Læs mere i Bil Magasinet nr. 251, der udkommer 19. juli 2012.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud