Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Toyota univers.
Du så Søren Juul og Thomas Brixens begejstring for den nye Toyota GT86 og søsterbilen Subaru BRZ i sidste nummer af Bil Magasinet. I den forgangne uge, fik jeg lov til at prøve den, og jeg forstår deres begejstring til fulde.
Men det er en fuldblods sportsvogn, der skilder bilister fra entusiaster. Den er voldsom, larmende, rå og uraffineret i gængs bilforstand. Hvis ikke du værdsætter dens andre kvaliteter, vi du opleve den som en dyr, kedelig 2-dørs coupé.
Du skal køre den ud - og helst til grænserne - for at forstå den. Først da folder den sig ud. Det gør den så til gengæld totalt, og får du mere underholdning end hele Roskilde Festivallen på en gang.
Jeg er på. Jeg ofrer mig gerne. Den er for fed, det er umuligt ikke at lege med den, og det er næsten endnu federe, at det er en Toyota. Uanset, at der gemmer sig en Subaru neden under, så er det befriende, at Toyota atter (og endelig) har hengivet sig til køreglæden.
Læs kommentarer

Toyota GT86
