Mazda diesel-racer på vej til Le Mans

Skrevet 19. jun 2012 af Steen Bachmann. Foto: bilmagasinet.dk

Leverer 2,2-liters diesel til næste års Le Mans

Se mere om: le mans, mazda

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Mazda univers.

Mazda

Den eneste japanske bilfabrik, der har vundet 24-timers løbet i Le Mans, stiller med ny teknologi i 2013-løbet. Det sker, når Mazda leverer en raceudgave af sin SKYACTIV-D dieselmotor til det privatejede Dempsey Racing. De skal deltage i LMP2-klassen, hvis deres deltageransøgning bliver imødekommet - og det bliver den, når Mazda står bag. Mazda Motorsport vil også levere sin dieselmotor til en række teams i den nye nordamerikanske serie Advanced Technology GX Class of the 2013 GRAND-AM Championship.

Dempsey Racing er delvist ejet af Hollywood-stjernen Patrick Dempsey, der deltog i GT2-klassen i Le Mans i 2010, og siden har vist bemærkelsesværdige resultater, blandt andet en podieplads i 24-timers løbet i Daytona.

Video: Mazdas Le Mans-vinder fra 1991 får fuld gas

"Vi åbner en ny kærlighedsaffære med Le Mans, og et nyt racing-kapitel for Mazda," siger Jay Amestoy, Vice President of Mazda Motorsports. "Vi har vundet internationale løb med wankel-motorer i Le Mans, Daytona og Sebring. Nu ser vi frem til at vende tilbage til den lille kreds af vindere med det, vi ser som verdens mest avancerede og reneste racermotor, der er baseret på en motor fra en gadebil".

SKYACTIV-D racemotoren udvikles af Mazda Motor Corporation i Japan, Mazda North American Operations og det Florida-baserede SpeedSource Engineering. Dyno test af de første prototype-motorer er indledt, og bilen kører sin jomfrutur sidst i 2012.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud