3-cylindret Ford-motor kåret til årets bedste

Skrevet 19. jun 2012 af Mikkel Thomsager. Foto: bilmagasinet.dk

Vandt tre priser og fik højeste score i kåringens 13-årige historie

Se mere om: ford

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ford univers.

Ford

Fords nye mini-benzinmotor, den 3-cylindrede Ecoboost på 1,0 liter, blev en suveræn vinder, da 76 dommere fra 35 lande kårede ”International Engine of the Year 2012" for det ansete britiske motormagasin Engine Technology International Magazine.

I skarp konkurrence med 38 helt nyudviklede motorer og en snes af de bedste kendte, løb Ford EcoBoost 1,0 med den prestigefyldte førstepris, ligesom den lille turbo-maskine også triumferede i kategorierne ’bedste nye motor’ og ’bedste motor under én liter’.

Det er første gang en Ford-motor når helt til tops i konkurrencens 13-årige historie. Til gengæld er det sket med manér, idet Fords dynamiske supersparer opnåede den højeste score, der nogensinde er registreret i konkurrencen.

Dommerne har vurderet på parametre som dynamik, effekt, økonomi, raffinement og succesfuld implementering af avanceret motor-teknologi.

EcoBoost 1,0, som fik sin debut i Ford Focus tidligere på året og indgår i motorprogrammet til flere Ford-modeller. Blandt andet er den nu basis-motor i Focus-programmet.

Vinderne af Engine of the Year:

Ford 1.0-liter three cylinder turbo

VW 1.4-liter TSI Twincharger

Ferrari 4.5-liter V8

GM 1.4-liter range extender

BMW N20

BMW N13/PSA Prince 1.6-liter turbo

BMW N54

BMW S65B40

Audi 2.5-liter 5 cylinder turbo

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud