Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Toyota univers.
Bilen på forsiden af det nye Bil Magasinet, Toyota GT86, kommer til at koste 539.000 kr. plus levering hos de danske Toyota-forhandlere. Standardudstyr bliver blandt andet 17 tommer alufælge, 2-zone klimaanlæg, xenonlygter og ikke mindst lædersæder. Men vi kunne nu godt have ønsket os en grundmodel uden alt gejlet, som ville være i stand til at bibringe gode oplevelelser uden overflødigt fedt og til en anstændig pris.
Toyota siger, at de ikke lige kan sætte GT-86 i bås med kendte konkurrenter fordi den har boxer-motor, baghjulstræk og sjove køreegenskaber. Men i samme prisklasse finder du den superflotte, lige så hurtige og også yderst velkørende Peugeot RCZ, som fås fra 453.000 kr. og med den store 200 hestes turbomotor løber op i 509.000 kr. - dog med mindre udstyr. Klassikeren Mazda MX-5 2,0 med elbetjent klaptag i metal har en listepris på 470.000 kr. og kun 160 hk - men er til gengæld både en lukket og en åben bil.
Klik, og få en forsmag på Bil Magasinet nr. 249

Skrevet 15. maj 2012 af Bil Magasinet.
Foto: bilmagasinet.dk
