For første gang i mere end 15 år er det nu muligt at køre fra en Alfa Romeo-forhandler i en fabriksny Alfa for under 200.000 kr. Den danske importør lancerer Mito med en lille 78-hestes benzinmotor til 189.900 kr., der har aut. start/stop og et snitforbrug på 17,9 km/l.
Markant prisændring på dieselmodel
Mito 1.3 JTDm Super med dieselmotor på 85 hk har et snitforbrug på op til 28,6 km/l og er sat ned til 229.900 kr. Det er et prisfald på mere end 35.000 kr., og her er desuden mere udstyr, blandt andet Alfa Romeos Blue&Me® Bluetooth® med Windows Media Player-system.
Standardudstyr i alle Mito omfatter elspejle, integreret cd/radio med 6 højttalere, 7 airbags m.m. Dieseludgaven har også Alfa DNA-system med tre forskellige køreindstillinger af bilen.
Læs kommentarer

Skrevet 9. maj 2012 af Bil Magasinet.
Foto: bilmagasinet.dk