Ekstra blad med Bil Magasinet

Skrevet 9. maj 2012 af Bil Magasinet. Foto: bilmagasinet.dk

Bil Magasinet får stort tillæg med brugte biler. Dermed får du to blade til ét blads pris

Se mere om: bilbasen, bil magasinet

Til juli følger der et ekstra blad med hver eneste nummer af Bil Magasinet. Det bliver Danmarks største bilblad, "Bilbasen - Dit Bilmarked", der fremover udkommer sammen med Bil Magasinet hver tredje torsdag i hver måned.

Det nye brugtbilmedie hedder "Bilbasen" og bliver tilpasset Bil Magasinet. Det vil udelukkende annoncere for spændende og interessante biler som luksusbiler, sportsvogne, åbne biler, coupér, klassikere, youngtimere og lignende, som falder i tråd med Bil Magasinets entusiastiske udgangspunkt.

Bladet 'Bilbasen' bliver et underholdende og læsværdigt magasinet i sig selv, men det følger med Bil Magasinet helt gratis. Prisen for Bil Magasinet med Bilbasen tillægget bliver ikke hævet, trods den hardcore merværdi (Bilbasen - Dit Bilmarked har hidtil kostet 35 kr. hver 14. dag).

Det nye Bilbasen-magasin udkommer i hele Bil Magasinets oplag på 30.500 solgte eksemplarer pr. måned. I løssalg præsenteres de to magasiner samlet i gennemsigtig folie med begge forsider synlige. Er du fast løssalgskøber af enten Bil Magasinet eller Bilbasen - Dit Bilmarked, skal du derfor være opmærksom på, hvilken af de to forsider, der er synlig i kiosker og tanskstationer.

Stolte af at give vore læsere mere for pengene
På Bil Magasinet er vi mere en stolte af og glade for det nye samarbjede, som bliver en stor, gratis gevinst for alle læsere, og også hos eBay, der udgiver Bilbasen, glæder de sig til samarbejdet.

"BilBasen er Danmarks største markedsplads for biler, og vi vil gerne tilbyde vores kunder et endnu stærkere supplement på print end hidtil. Det bliver et meget mere eksklusivt produkt, der går ud til markant flere læsere, og derved får landets forhandlere en hel unik afsætningsmulighed - især for de mere eksklusive biler.", siger Morten Heuing, der er administrerende direktør hos eBay Danmark.

Skriv en kommentar
Kommentarer

Et stærkt tilbud til dig

-3

Få trådløs telefoni i bilen og slip for 1.500 kr. i bøde for at tale i telefon. Læs mere.

Lige nu på Penge.dk

Konkurrence

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud