Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ferrari univers.
Forestil dig accelerationen i en bil med over 1.000 hk. Forestil dig skriget fra V8-motoren i den åbne udgave af dét, der er blevet kaldt verdens bedste bedste sportsvogn (og verdens bedste Ferrari). Eller forestil dig, hvordan det er at blive kastet rundt i skarpe sving i et apparat, der ganske vist kaldes en bil, men mere ligner cockpittet fra et jagerfly fra Anden Verdenskrig. Med motor. Uden vinger.
Bil Magasinet tester: Trehjuleren er lynhurtig
Det er præcis, hvad du kan opleve i Bugatti Veyron, Ferrari 458 Spider og Morgan 3 Wheeler, der er bare tre af de mange nye sportsvogne, der er med i dette års Sportscar Event på FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen.
Bugatti Veyron
Aktuelt tilbud: 6 numre af Bil Magasinet OG en elektronisk P-skive: Kun 199 kr.
Sportscar Event er en gruppe af private sportsvognsejere, der typisk et par gange om året inviterer sportsvognsvenner til at få en tur i deres biler. Til forskel fra andre arrangementer af denne type køres Sportscar Event på en rigtig bane, hvilket sikrer det helt store sus - og i øvrigt det helt sikre sus. Turene koster fra 300 kr. og op på den anden side af 1.000 kr. Overskuddet fra dagen doneres herefter til Børnecancerfondens arbejde. Over årene er det blevet til mange millioner; rekordåret blev der sendt en check på to mio. kr. af sted til fonden.
Ferrari FF
Oplev Ferrari FF set fra førerens synsvinkel
Typisk for Sportscar Event 2012, er nyhederne. Først og fremmest nyhederne på fire hjul; dernæst nyhederne i pitten ved siden af banen.
Her har sportsvognsfolket allieret sig med Børneulykkefonden, der inviterer til trafiklegeplads, med vægt både på det sjove, men også på at lære børnene af færdes sikkert i trafikken. Dernæst kommer mellem ti og 15 bilmærker og udstiller nye biler - så der er lige en biludstilling oven i hatten.
Klik her for at tjekke vores nye abonnementstilbud inkl. elektronisk P-skive
Endelige kører der en noget utraditionel konkurrence. Gæsterne, eller rettere gæsternes børn, kan deltage i en design-konkurrence, hvor det gælder om at tegne udsmykningen på dels en ny Citroën, dels en ny Peugeot. De to flotteste udsmykninger kåres af en dommerkomite, derefter folieres to virkelige biler på nøjagtig den måde, som barnet har tegnet. Og far og mor vinder derefter bilen i et helt år.
Porsche 911 GT2 RS
Bil Magasinet tester: Porsche 911 GT2 RS

Ferrari 458 Spider
