Klassiker: BMW 850 CSI

Skrevet 30. apr 2012 af Anders Richter. Foto: bilmagasinet.dk

Én model fra BMW's M-afdeling har aldrig fået høj status. Vi starter de 12 cylindre i 850 CSi

Se mere om: bmw, 850

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Bmw univers.

BMW

Jeg lytter forventningsfuldt, mens jeg drejer nøglen. Startermotorens hvinende lyd fylder kabinen. Først roterer krumtappen langsomt, men med ét går den et gear op. Alle 12 cylindre springer i gang på samme tid og sætter sig til rette i en silkeblød tomgang.

Det er ingen hemmelighed, at jeg sidder i en BMW 850. Bayerns svar på den ultimative luksuscoupé. Men to ting i kabinen afslører, at der er noget helt specielt ved lige netop dette eksemplar.

De to nåle i instrumenterne foran mig er røde. En detalje man normalt kun finder i officielle BMW M-biler. Dernæst sidder en 6-trins manuel gearkasse klar ved min højre hånd. To ting som normale folk ikke ville tillægge den store betydning. En kender vil derimod vide, at dette afslører, at der faktisk er tale om en ægte M-bil, selv om der ikke sidder et eneste synligt M-skilt på bilen.

Luksuscoupé i stor størrelse
Kun ét sted sidder beviset for, hvem der har haft fingrene i denne model. Så jeg trækker i grebet i førerbrønden og går med det samme ud og åbner den mastodontiske motorhjelm. Dér, lige mellem cylinderrækkerne findes ledetråden.

BMW 850 blev præsenteret ved Frankfurt Motor Show i 1989. Bilen markerede en helt ny og meget speciel designstil fra BMW. Samtidig markerede den, at BMW så en forretning i at lancere en luksuscoupé i “überstørrelse”.

Egentlig var det heller ikke så dumt. Mercedes havde med sin SEC-model haft markedet for store luksuscoupéer lidt for sig selv. Men den var en smule kedelig. Et af de få alternativer hed Jaguar XJS. Men på trods af nogle interessante ­former var den bygget omtrent lige så dårligt som et IC4-tog. Hvis du var til frække former og tysk kvalitet, kunne BMW nu levere varen.

Som altid med BMW gik der ikke lang tid, før M-afdelingen modtog et eksemplar, de kunne lege med.

Meningen var at lave en vaskeægte superbil, og ingeniørerne gik med det samme i gang med at omdanne den store coupé til en Ferrari-dræber. Det var bare en smule svært, når ekvipagen vejede små to tons. Men de gav ikke op så let.

Efter længere tids udvikling nåede M-folkene frem til en konstruktion, som ville kunne give en Ferrari F40 kamp til stregen. Projektet hed M8, og bilen var det vildeste køretøj, der nogensinde havde forladt porten ved M GmbH’s værksted. Interiøret var strippet. I stedet for store tunge lædersæder sad der nu ultratynde skålsæder med 4-punktsseler, og bagsæderne var sendt på pension.

Læs kommentarer
Næste afsnit »

1995 BMW 850 CSI

Motor
V12, 5.576 cm3, 24V

Ydelse
380 hk ved 5.300 o/min
550 Nm ved 4.000 o/min

0-100 km/t
6,0 sek.

Topfart
250 km/t

Forbrug EU-miks
7,8 km/l

Mål L/B/H
478/185/134 cm

Vægt
1.940 kg

Bagagerum
360 liter

Dæk for/bag
235/45WR17 - 265/40WR17

Produktion 1992-95
1.510 stk.

Pris i 1995
2.281.998 kr.

Pris i dag u/afgifter
fra 150.000 kr.

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud