Lolland set fra en Bugatti

Forsiden af Bil Magasinet nr. 2 1991 prydes af en Bugatti EB110, som var datidens Veyron. Et V12 monster med fire turboer, som ydede i 561 hk. Vi gatecrachede os til lanceringen i Paris, og havde billedet på forsiden.

Vi kørte dog først bilen et par år senere i august 1993, hvor jeg besøgte fabrikken i Italien. Her fik vi adgang til fabrikkens egen testbane, med henblik på en test af monsteret.

Det viste sig at, at "fabrikkens egen testbane" var asfalten omkring fabrikshallerne. Ved hver udgang stod der et rødt roterblink, som blev tændt, når "testbanen" blev benyttet". Hvis det blinkede, gjorde man klogt i at løbe over banen.

De roterede lystigt den dag, vi var på besøg. Fabrikkens testkører (sagde han) ville lige demonstrere bilens potentiale, inden han overgav den til os, så jeg tog en tur i passagersædet, mens han tordnede omkring hallerne, med de roterende blik på fuld speed. Det gik ærlig talt vildt for sig. Den lavstammede lidt fedladne ungersvend med smørhår og Rayban-solbriller havde tydeligvis noget, han skulle bevise. 

Det måtte gå galt, og på tredje omgang tabte han totalt bilen, som roterede fire gange, inden den stoppede med passagersiden placeret 10 cm fra en nedlagt silo.

Smørhår var noget mere berørt af situationen, end jeg var, og han var uvillig til at overlade bilen til os. Men det skete, og historien blev til forsiden på Bil Magasinet oktober 1993.

I god Bil Magasinet-stil, ville vi følge historien op med en dansk vinkel. Vi fandt ud af, at der i den store bilsamling på Aalholm slot ved Nysted på Lolland stod en Bugatti fra 1931. Vel vidende, at det var helt umuligt at komme bag rattet af den, ringede jeg alligevel og spurgte.

Til min store overraskelse var det slet ikke noget problem.

Den bilglade indehaver af godset, baron John Otto Raben-Levetzau, syntes det var en sjov idé, og jeg tog til Nysted. Vi gik sammen ind i det store bilmuseum med en Jerrycan, fyldte benzin på den udstillede Bugatti Type 40A (med Carrosseri Moderne), og jeg startede den med et par røgfyldte prutter.

Efter en kort instruktion overlod baronen det til mig, at liste bilen ud af musset, til de tilfædigt fremmødte gæsters store underholdning. Det var en befriende køreglad oplevelse, bare at køre den unikke bil ud af laden, uden stor hurlumhej. Baronen sagde god tur i al hast, og gik sin vej.

Helt i tråd med, hvordan vi gjorde ting den gang, havde jeg highjacket min hustru til at hjælpe med fotografering. Det gjorde (og gør) hun gerne. Eneste problem var, at vi måtte have vores nyfødte søn med.

Han fandt fint plads i Bugattiens passager-afdeling, hvor liften sad i spænd, mens vi kørte rundt på godsets store arealer og lavede billeder. Ærlig talt blev billederne ikke verdens bedste, men det fandt vi først ud af, efter filmen var fremkaldt.

Nu Næsten 20 år efter, er den unikke Bugatti en del af den kæmpe samling af biler fra Aalholm, som skal sælges på auktion til august. Jeg så den, på listen over de mere end 200 biler, der er sat til salg, og kunne ikke lade være med at smile over den gamle historie.

Se mere om auktionen her.