Hyundai Veloster 1,6 DCT

Skrevet 29. mar 2012 af Thomas W. Brixen. Foto: bilmagasinet.dk

Selv med dobbeltkoblingsgearkasse er Veloster ikke nem at blive klog på. Men løsningen er nær ...

Se mere om: hyundai

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Hyundai univers.

Hyundai

DCT hedder Hyundai’s egenudviklede dobbeltkoblingstransmission (Dual Clutch Transmission). Første model i paletten, der får æren af den, er den unikke Veloster. Vi har tidligere haft Veloster under kærlig behandling. Et af de største plusser dengang var imidlertid den lækre manuelle 6-trins transmission.

Teknologien bag DCT-gearkassen er den samme som f.eks. VW’s DSG-gearkasser, men modsat DSG giver DCT-gearkassen hverken hurtigere accelerationstider eller bedre brændstoføkonomi. Der er både en normal- og en sportindstilling. Hak vælgeren over i “manuel” og sportsmode er valgt - så længe du ikke rører ved palerne bag på rattet. Men sport bliver alt for manisk, selve skiftene foregår ikke specielt hurtigt, og du bliver ikke lykkelig af at høre den lille sugemotor hænge i omdrejningerne. Normalindstillingen er langt at foretrække, specielt fordi den synes at tilpasse skiftetidspunktet alt efter, hvor tung en højre du har. Er den tung, skiftes noget senere end, når den er let.

Du kan naturligvis også bruge plastik-palerne og selv lægge trinene ind, men det bliver du hurtig træt af. De virker som noget fra Fætter BR, og skiftene er forsinkede. Nej, Veloster er stadig ikke den sportsvogn, den forsøger at ligne.

Men de ligger ikke på den lade side hos Hyundai. De har hørt vores bøn om flere bønner, og en Turbo med 200 hk er på vej. Den er i Danmark til september.

Læs kommentarer

Hyundai Veloster 1,6 DCT

Motor
R4, 1.600 cm3, 16V

Ydelse
140 hk ved 6.300 o/min
166 Nm ved 4.850 o/min

Topfart
200 km/t

0-100 km/t
10,3 sek.

Forbrug EU-miks
15,6 km/l

Årlige afgift
2.120 kr.

Mål (L/B/H)
422/179/140 cm

Vægt/last/påhæng
1.340/360/0 kg

Bagagerum
320-1.015 liter

Dæk
215/40R18V

Reservedelsprisindeks
190

Pris (Style-udgave)
429.995 kr

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud