Alfa Romeo Giulietta 2,0 JTDM

Skrevet 16. feb 2012 af Thomas W. Brixen. Foto: bilmagasinet.dk

Diesel og Alfa Romeo - det er lidt som spaghetti bolognese uden kød

Se mere om: Giulietta, alfa romeo

Alfa Romeo Giulietta 2,0 JTDm med 170 diesel-hk ligner på papiret lidt af en rod, men motoren bidrager ikke just til køreoplevelsen. Bevares, kræfter og moment er der masser af, og du kan køre fra de fleste i både overhalinger og sprintdiscipliner. Men diesellyd fra en Alfa Romeo er altså en misforståelse - lidt som at være til unplugged intimkoncert med AC/DC.

Min kollega kaldte Giulietta QV for den bedst styrende Alfa i mange år, men det må du ikke forvente af 2,0 JTDm. En tungere motor (eller blødere opsætning?) betyder en god del understyring, hvis du vel at mærke kører nyheden, som en ægte Alfist ville gøre.
Nuvel, du vælger kun en diesel, hvis kørselbehovet er over 30.000 km om året, og de fleste vil du sikkert logge på motorvejen. Her udmærker Giuliettaen sig med en fantastisk retningsstabilitet, god brændstoføkonomi og et stort kraftoverskud. Ved 2.000 o/min cruiser du ca. 120 km/t, og end ikke stiv kuling på Øresundsbroen bringer Alfaen ud af kurs.

Alfas udskældte D.N.A.-system giver faktisk mening i diesel- udgaven. Ved bykørsel kan du med fordel lade den være i N (normal). I D (dynamic) har du nemlig så meget moment til rådighed, at det er svært ikke at ligne en, der prøver at sætte ny “bedste tid” i 0-100-disciplinen. Alle andre steder kører du naturligvis i D - for det forpligter jo at køre Alfa Romeo. Diesel eller ej...

Læs kommentarer

Alfa Romeo Giulietta 2,0 JTDM

Motor
R4, 1.956 cm³, 16V, turbodiesel

Ydelse
170 hk ved 4.000 o/min
350 Nm ved 1.750 o/min

Topfart
218 km/t 

0-100 km/t
8,0 sek.

Forbrug EU-miks
21,3 km/l

Årlige afgifter
2.600 kr.

Mål (L/B/H)
435/180/146 cm

Vægt/last/påhæng
1445/380/1.300 kg

Bagagerum
350 liter

Dæk
205/55R16V   

Reservedelsprisindeks
117

Privatleasing udb./md.
30.000/4.595 kr.
3 år/45.000 km, Alfa Romeo

Pris
443.000 kr

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud