Eleanor solgt for 870.000 kr.

Skrevet 10. feb 2012 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Den specialbyggede Mustang fra filmen Gone in 60 Seconds har fået ny ejer

Se mere om: ford, mustang
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ford univers. Ford

Stjernen i den originale spillefilm Gone in 60 Seconds fra 1974 var en 1973 Ford Mustang Mach I med navnet Eleanor. Da filmen skulle genindspilles i år 2000 med Nicolas Cage i hovedrollen, var producerne enige om, at der også skulle være en Mustang i hovedrollen i den nye film, men at den skulle være noget helt særligt.

De bad hot rod-illustratoren Steve Stanford om at skabe en replika af en 1967 Mustang GT500, og hyrede designeren Chip Foose til at virkeliggøre bilen.

Chip tog udgangspunkt i Mustang årgang 1967 og byggede bilen om med bredere sporvidde, større hjulkasser og de karakteristiske ekstra forlygter. Kabinen blev bygget om, så den lignede en original Shelby-kabine, og Chip og teamet byggede i alt 12 biler. Fem af disse blev smadret under optagelserne til filmen, men der er stadig syv tilbage, og en af disse er fornylig solgt på auktionen Autosport International Show i Birmingham, England.

Bilen er en af de tre, der var med i filmen til optagelser med skuespillerne, actionscener udefra og i kabinen, og i scener med dialog.

Den originale 289 cubic inch V8 er erstattet af en 351 cubic inch V8 fra Ford Racing med 4-dobbelt karburator og dele fra racing. Bilens sidepipes blev ikke brugt i filmen, men den er senere ombygget, så udstødningsgassen nu føres ud i de to flotte rør. Som i filmen er her lattergasanlæg, der aktiveres via en knap på gearstangen, men ydelsen fra motoren er ikke oplyst.

Eleanor blev solgt for £97.000 (870.000 kr. plus salær).

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud