Anders Breinholt medvært på Top Gear Live
Top Gear Live's britiske team får selskab af dansk tv-vært og biltosse
Jeremy Clarkson og James May får selskab af tv-værten Anders Breinholt, når Top Gear Live for første gang kommer til København til marts.
Anders Breinholt er aktuel som vært på sit eget late night show ”Natholdet” på TV2, hvor han spidder aktuelle begivenheder i selskab med kendte danskere. Han er ligeledes kendt som bil-entusiast, og for sin sarkastiske humor - uden tvivl elementer, som hans britiske modstykker vil samle op og bruge aktivt i showet.
Så Top Gear-teamet på hjemmebane
Breinholt glæder sig til at repræsentere Danmark og samtidig være en del af de fantastiske og til tider halsbrækkende stunts, som holdet bag Top Gear Live har planlagt. Han var sidste år i London for at overvære en del af den britiske tour og siger at de danske fans har en masse at se frem til:
”Det var fedt at være på de herrers hjemmebane og opleve showet for første gang. Jeg har altid været en stor Top Gear-entusiast, og synes allerede at jeg har nogle stunt med hjemmefra, fra dengang jeg var ambulancefører. Jeg er sikker på at det bliver fire hæsblæsende dage i Forum, og så røber jeg ikke mere.”
Den store efterspørgsel fra danske og skandinaviske fans til det eneste show i Skandinavien har fået arrangørerne til at tilføje flere ekstra shows.
Top Gear Live foregår i Forum, København 29. marts til 1. april.
Billetter købes her (til enkelte forestillinger er der kun få billetter)
3 kommentarer
Anders Breinholt har en fantastisk evne til at være alle de steder der er fede biler - lucky bastard :-)
Melder historien noget om, hvorfor The Hamster ikke kommer med? Det er jo de tre gutter vi vil se, sgu da ikke Breinholdt!?!
Hvad vil de gøre i forbindelse med den kendte i "Rimeligt Billig Bil"?
Med de danske afgifter, findes der ingen rimeligt billige biler, med mindre i putter vedkommende i en Escort fra '83...
Skriv en kommentar