Audi A4 1,8 TFSI

Skrevet 24. Januar af Thomas W. Brixen. Foto: Thomas W. Brixen/Bil Magasinet

Den faceliftede A4 ligner sig selv, men på teknikfronten sker der ting og sager

Se mere om: audi, a4
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Audi univers. Audi

A4 er suværent den vigtigste bil for Audi. Den, der giver smør på brødet, som man siger. Den er allerede en giga-succes, hvilket nok er årsagen til, at der ikke ændres radikalt på designet. Ehrmm, og så lige det faktum at den jo SKAL ligne de øvrige Audi-modeller - ikke mindst den netop faceliftede A5.

Men dykker vi ned under overfladen er der faktisk sket små revolutioner.

I gennemsnit udleder motorerne nu 11 pct. mindre CO², og særligt den reviderede 1,8-liters TFSI-motor er interessant. Med et solidt moment på 320 Nm ved 1.400 o/min og 170 hk allerede ved 3.800 o/min minder den næsten om en diesel på effektkurven, og forbruget er da heller ikke langt fra en oliebrænders. Med 17,5 km/l er det en forbedring på 18 pct. i forhold til den gamle 1,8’er med 160 hk.

Men det bedste er, at den føles agil og veloplagt - og ikke langt bagefter den større 2,0 TFSI med 211 hk.

Jeg styrer 1,8’eren op på de små bjergveje på vej mod den portugisiske by Mucifal. Vejen snor sig op og ned langs Atlanterhavskysten. Et oplagt sted at efterprøve dynamikken. Audi-drive systemet er standard i A4 og byder på fem forskellige køreprogrammer: Eco, Comfort, Auto, Dynamic og Individual.

Mærkbar forskel på indstilling af styretøj
Overraskende nok foretrækker jeg Auto frem for Dynamic her. Styretøjet bliver lidt for tungt i Dynamic på bjergvejene. Auto justerer det i forhold til bl.a. farten, men havde jeg tålmodighed, kunne jeg naturligvis bare lave min egen cocktail af styretøjs- og speederrespons-indstillinger i Individual-programmet (samt undervogn hvis du har sat kryds ved adaptiv undervogn).

Styretøjet er et nyt elektro-mekanisk et af slagsen. Meget oppe i tiden, da hver en brændstof-optimering som bekendt spiller ind. Denne sparer sølle tre liter for hver 1.000 km, men mange bække små som bekendt. Start/stop-systemet, der er standard, sparer yderligere tre liter for hver 1.000 km.

Nå, styretøjet er heldigvis ganske præcist, og jeg mærker ikke noget til, at elektronikken i princippet kobler fra (for at spare naturligvis), når der køres ligeud - måske fordi jeg kører på en bjergvej så det vil være ret dumt! Jeg er stået tidlig op for at sikre mig en bil (de russiske journalister holder sig ikke tilbage fra at stikke af med hele testflåden), så asfalten er morgen-fugtig og ESC-lampen blinker lystigt. Primært ud ad kurverne, men bagenden danser lystigt med under hårde nedbremsninger. Gearstangen til den velafstemte 6-trins gearkasse motioneres flittigt mellem 2. og 3. i en lang serie af giftige kurver. I de lave udvekslinger ligger trinene tæt, længere oppe er den mere højgearet. Det virker perfekt.

Avanceret indsprøjtning
Den manuelle gearkasse er integreret i det fælles kølesystem “Innovative Thermal Management”, hvilket betyder, at gearolien ved koldstart opnår korrekt temperatur langt hurtigere og køles aktivt af et fælles kølesystem, når den er varm. Den nye Porsche 911 benytter et lignende system.

Gevinsten er mindre friktion og slidtage og derfor ultimativt mindre forbrug. 1,8 TFSI har også både direkte og indirekte indsprøjtning. Det lyder tosset, men den indirekte virker bedre ved cruising, hvor den direkte indsprøjtning er aktiv ved start og accelerationer.

Så er der udstødningsmanifolden, der er integreret i topstykket og kølesystemet. Det sørger for optimal udstødningstemperatur, igen noget der kommer forbruget til gode. Jo, nørderne hos Audi har haft en fest med at udvikle den 1,8’er. Ikke så få nye teknikker bidrager til det fine forhold mellem ydelse/forbrug. Ja, faktisk påstår Audi selv, at A4 er blandt verdens bedste på det område.

Mindste diesel gør det utrolig godt
Er du til diesel, er der også masser at vælge mellem. Jeg prøvede den 136-hestes 2,0 TDI (den fås også med 120 og 177 hk). GE-NI-AL! Al den kraft, du har brug for, og slet ingen træls diesellyd at spore (her kan BMW lære noget). Endnu federe er -naturligvis den store 3-liters V6 TDI. Men ærlig talt, den 136-heste version synes perfekt til A4. Hvis du altså insisterer på olie!

Tilbage på bjergvejen er jeg på vej nedad igen. Enkelte steder står et stengærde som eneste værn mod en grum afgrund, men 1,8’eren føles ganske rigtig at straffe her. Dette miljø er ikke en A4’s livret, snarere en S4, men det er da rart at vide, at en joyride i en basis-A4 ikke er bandlyst, når en god vej byder sig til.


Kilde: Bil Magasinet nr. 245, der er i kioskerne nu

Klik på magasinet, og få en forsmag på indholdet

3 nr. for 199,00 kr. + 49,00 kr. i porto og eksp.
I alt 248,00 kr. SPAR: 375,85 kr. BESTIL

Audi A4 1,8 TFSI

Motor
R4, 1.798 cm3, 16V, turbo

Ydelse
170 hk ved 3.800 o/min
320 Nm ved 1.400 o/min

0-100 km/t
8,1 sek.

Topfart
230 km/t

Forbrug EU-miks
17,5 km/l

Årlige afgifter
1.600 kr.

Mål L/B/H
470/183/142 cm

Køreklar vægt/last/påhæng
1.505/550/1.500 kg

Bagagerum
480 liter

Dæk
205/60R16V

Privatleasing
Audi har endnu ingen leasingpriser på den faceliftede A4

Pris
453.000 kr.

12 kommentarer

  1. Mads
    24. jan 2012, 16:18 Opdateret d. 24. jan 2012, 16:18

    Nu er 136hk ikke intro-modellen på dieselsiden - det er den 120hk version.

    Desuden kan jeg ikke se at den ligner en A5 - jo de har samme designsprog men forskellige former og det er sådan Audi altid har designet deres biler.

  2. john
    24. jan 2012, 20:44 Opdateret d. 24. jan 2012, 20:44

    fin vogn.meeen nu må audi simpelthen til at komme ind i kampen,det design er jo så dræbende kedeligt.vi er i 2012 og det der er bare for sløvt.

  3. tp
    24. jan 2012, 21:36 Opdateret d. 24. jan 2012, 21:36

    den årlige afgift er ikke 1520,- men 1600,-

  4. Steen Bachmann
    25. jan 2012, 09:21

    tak for tip, vi retter årlig afgift og tilføjer den 120-hestes variant, der også kommer i den faceliftede version :)

  5. Moss
    26. jan 2012, 10:04 Opdateret d. 26. jan 2012, 10:04

    Helt enig med John. Audis design er yderst konservativt. Det er hvad folk vil ha', og må forblive en smagssag. Heldigvis har vi BMW.

  6. Mads
    26. jan 2012, 17:51 Opdateret d. 26. jan 2012, 17:51

    Det er jo netop det som er en af pointenerne med designet! Læs en bog om "Staatliches Bauhaus", så vil du forstå hvor de vil hen. Dem der vil have BMW - la' dem om det .

    I øvrigt en glimrende artikel, købte bladet i dag :-).

  7. john
    26. jan 2012, 20:42 Opdateret d. 26. jan 2012, 20:43

    er pointen da at det skal være kedeligt?.bare fordi det er bauhaus betyder det jo ik per definition at det er godt design!

  8. Mads
    26. jan 2012, 22:27 Opdateret d. 26. jan 2012, 22:27

    Man vil kunne argumentere for at design inspireret af Bauhaus er konservativt (ikke kedeligt?), på samme måde som Audi's design måtte være det med det syn. Hvis du oprigtigt mener at designet er kedeligt, er du alligevel uden for pædagogisk rækkevidde.
    - Det er også lige meget. Fryd dig over din egen bil hver gang du ser en kedelig Audi :-)

  9. john
    28. jan 2012, 09:21 Opdateret d. 28. jan 2012, 09:26

    det gør jeg også men det er da kedeligt når der ik sker noget med designet,en videre udvikling af formsproget og dynamikken..dog en fin kabine.

  10. Dennis Kristensen
    28. jan 2012, 15:32

    Da Audi facelifter A5, gør de den igen lidt unik og lidt anderledes end de andre modeller... Så facelifter de A6 og smider en tro kopi af ansigtet fra A5 på og nu det samme med A4 - så mangler vi da bare et par modeller, før det er FULDSTÆNDIG umuligt at se forskel på afstand... Flot Audi...

  11. joe
    30. jan 2012, 19:16 Opdateret d. 30. jan 2012, 19:16

    hvad snakker du om Dennis? for det første faceliftede de ikke A6'eren men lavede en komplet NY bil, for det andet så faceliftede de A5'eren efter den nye A6. Der skal altså ikke meget til for at gøre en Audi attraktiv i udseendet, et par LED-Xenon lygter og nogle 18" fælge... SÅ kører det for dig!

  12. Dennis Kristensen
    31. jan 2012, 00:46

    Joe sorry min fejl - ja A6'eren kom først, men det gør sgu ikke rigtig sagen anderledes i mine øjne...

    Sagde langt fra det var LED-Xenon og 18" fælge der gjorde en Audi attraktiv i mine øjne - sagde slet ikke de var attraktive - sagde det handlede om at i mine øjne må modeller sgu gerne have lidt særpræg klasserne i mellem - Jeg er absolut ikke fan af VW og Audis strategi med alle deres modeller har identiske ansigter - flotte måske, men godt nok kedeligt når de allesammen er ens... Meget mere fan af BMW og Mercedes måden, med man da i det mindste ikke er i tvivl... Så kan man synes om designet hvad man vil

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud