Bentley Mulsanne vs. Rolls-Royce Ghost

Dækkene hviner, men den hidsige snerren fra den grotesk stærke V12 udebliver. Bilen er spækket med teknik, alligevel krænger den i kurverne som en kutter i stormvejr. Med fare for søsyge og det, der er værre, forsøger jeg at hænge på den enorme Bentley foran - på vej mod toppen. Det er tydeligt, at en lille snørklet vej op ad en bjergside ikke umiddelbart er hjemmebane for en luksusbil på næsten 2,5 ton, men deroppe venter en udsøgt udsigt over Californien.

Og skrønen lyder, at mere end et dusin lykkejægere skulle have grundlagt ustyrlige guldformuer deroppe - et passende scenarie for to luksuslinere. De to gamle, ærkearistokratiske engelske mærker er ægte automobilpionerer. Rolls-Royce blev startet i 1906, Bentley i 1919. Dengang var de begge essensen af race og vandt masser af grand prix-løb. Bentley vandt sågar Le Mans fem gange mellem 1924 og 1930. Fra 1931 til 1973 var Bentley en del af Rolls-Royce, og begge mærker forvandlede sig til luksusbiler.

I dag er både Rolls-Royce og Bentley på tyske hænder hhv BMW og Volkswagen. En af Englands store aristokrater, Sir Winston Churchill, må græmme sig i graven.

Mindste Rolls er ingen miniput
Bag rattet i Ghost er der dog ikke noget at være flov over, køretøjet er noget af det mest ekstravagante, du kan forestille dig, selv om det er den mindste Rolls på programmet. Der er nu hverken noget miniput over størrelsen eller prisen - eller det gigantiske trucker-sidespejl for den sags skyld. Ghost-segmentet er den køreglade ejer, ham (eller rettere hende) der ikke nødvendigvis vil sidde på bagsædet. For på disse kanter er det ikke usædvanligt at se en kvinde bag rattet af Ghost.

For enden af motorhjelmen troner “Spirit of Ecstasy”, og bag figuren gemmer sig en bomstærk alu-V12 med biturbo. Den 6,6-liters motor er lånt fra BMW 760i men yder en snert mere her. Motoren kan bedst sammenlignes med en dampmaskine. Momentet er til stede i samme millisekund, du rører speederen - og kræfterne føles uendelige. Det vidner “power reserve”-uret om. Som i andre Rolls er omdrejningstælleren erstattet af et ur, der konstant viser det aktuelle kraftoverskud. Det meste af tiden viser det over 90 pct.

Motoren gør ikke meget spektakel af sig, men provokér og V12’eren hvæser sagte. En 8-trins automatgearkasse koblet til baghjulene stammer ligeledes fra BMW ligesom enkelte undervognskomponenter, klimaanlæg etc. I alt deler de ca. 20 pct. af delene, men BMW er alligvel det sidste, du tænker, når du glider hen over asfalten. Komforten er klasser bedre end i nogen BMW, og du føler næsten, du sidder på et flyvende tæppe.

Ghost har da også luftaffjedring men ingen sportsknap til at stramme op, det foregår automatisk alt efter kørselsmønster. Du finder heller ingen “usmagelige” skiftepaler blot en simpel stilk på ratstammen, hvor du kan vælge, om du kører fremad eller bagud. Det elektroniske styretøj er ufatteligt letgående, jeg kan nemt styre den tonstunge vogn med min lillefinger, og jeg kan godt se, hvor det er ønsket. Det er bare ikke på en snoet bjergvej.

Kommunikationen fra styretøjet udebliver ganske enkelt. Luftaffjedringen kæmper voldsomt mod fysikkens love, og selv om Ghost skulle være en “driver’s Rolls”, føler jeg mig mere som en passager - selv bag rattet. Jeg beslutter at prøve bagsædet, åbner de bagudrettede “selvmordsdøre” og dumper ind. Wow, det er som et slot og selv den største konge værdig. Her oser af luksus med mageløse materialer og endeløse detaljer. Havde jeg en Ghost, var jeg at finde heromme. Med en rolig chauffør bag rattet bliver du transporteret yndefuldt fra A til B, som var du om bord på “Oasis of the Seas”, verdens største krydstogtskib.