Brutal superbil med 620 hk

Skrevet 18. jan 2012 af Kasper Erling. Foto: Falcon

Falcon Motor Sport blæser på finanskrisen og bygger vanvittigt V8-monster

Se mere om: superbil

De fleste moderne superbiler er proppet med alverdens elektroniske hjælpemidler, så stort set alle vil kunne finde ud af at køre en fornuftig tid på en racerbane. Hvis du er ved at lave en fejl, træder elektronikken ind og hjælper dig på rette kurs. Men sådan er det ikke med den nye Falcon F7, der netop er præsenteret på biludstillingen i Detroit.

Folkene bag det fede projekt tror på, at personen bag rattet skal kunne mærke bilen helt ind under huden. Så her er der ikke automatgear, ESC og andet moderne pjat.

Bag det ekstreme design ligger der en håndbygget V8-motor på 7,0 liter uden turbo eller kompressor. Alligevel leverer maskineriet 620 fuldvoksne US-heste. Det gør Falcon F7 i stand til at ramme 100 km/t på blot 3,3 sekunder. Topfarten er 322 km/t.

Benzinøkonomien er de kommende ejere nok ret ligeglade med, og derfor skriver Falcon Motor Sport heller ikke noget om det i pressemeddelelsen. Bilens pris bliver omkring 1,3 millioner danske kroner uden afgifter. Hvilket egentlig er en fornuftig pris for en helt unik superbil, der foreløbigt kun bliver bygget 10 af.

Tjek en kort præsentationsvideo med Falcon på racerbane

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentar

  • john nærmere en racer end en "superbil"..

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud