- Artikel
- Galleri (2 billeder)
Barsk GTI får mere power
Renault Mégane R.S. får flere hk og mere råt look - den almindelige Mégane får lille facelift
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Renault univers.Bil Magasinets yndlings-GTI, den rå Renault Mégane RS, får mere power i 2012. Ydelsen stiger med 15 hk, så den nu har 265 hk, og momentet stiger til 360 Nm. Med den højere ydelse følger også et endnu mere aggressivt design. Frontspoileren er inspireret af Formel 1 og her er LED-forlygter.
18" alufælge er i matsort eller satin finish er standard, og i kabinen er her røde syninger på sæder og instrumentbord.
Facelift til Mégane
Mégane får en opfriskning i stil med det netop annoncerede facelift af Scenic/Grand Scenic med LED-lys, og nye kromdetaljer på fronten. Indenfor er der nyt interiør og mulighed for at vælge Renaults Visio system og bakkeholder.
Den faceliftede Renault Megane kommer med tre nye motorer. En 1,2 liters turbobenzin motor med 115 hk, en 110 hk diesel og 130 hk diesel. Den sidste findes allerede nu i Scenic og Grand Scenic.
Bag udviklingen af de nye motorer står Philippe Coblence og Jean Philippe Mercier. To herrer, der i 1990’erne stod bag udviklingen af Renaults V10 motor til Formel 1. Deres erfaring indenfor motorteknologi har gjort det muligt at udvikle mindre motorer med mere power samtidig med at brændstofforbruget er sænket med op til 25 procent.
Downsizer til 1,2 liter
Den hidtidige 1,6-liters benziner erstattes af en nyudviklet 1.2 liters turbomotor med direkte indsprøjtning. Den yder 115 hk, kører næsten 19 km/l og har 40 Nm mere moment end den 1,6-liters. 90 procent af momentet er til stede ved 1.650 o/min.
Den bedst sælgende Renault motor er 1,5 dCi, der kommer i en ny udgave med lavere forbrug, intelligent ladning og aut. start/stop. Forbruget er nu 26 km/l, og motoren yder nu 260 Nm.
Ny 130-hestes diesel
Renaults nye 1,6-liters dieselmotor med 130 hk fårs også. Den yder 320 Nm ved 1.750 o/min og har et snitforbrug på 25,0 km/l, hvilket er 20 procent lavere end den gamle 1.9 liters diesel med 130 hk.
Ekstraudstyr er en ny vognbanealarm. Et kamera overvåger om føreren afviger fra kørebanen og advarer ham eller hende med et signal, hvis dette sker utilsigtet. Dette er kun aktivt ved hastigheder over 70 km/t og kan deaktiveres. Kameraet vil desuden også sørge for automatisk op og nedblændig ved nattekørsel. Kører man på en mørk vej og kommer der en bil imod og det lange lys er tændt, vil den automatisk blænde ned - og systemet blænder automatisk op igen efterfølgende. Denne funktion er kun aktiv ved hastigheder over 45 km/t.
Desuden er bakkeholder nu standard. Systemet forhindrer, at bilen triller baglæns ved start på en vej, der hælder.
Den faceliftede Renault Megane introduceres I Danmark til marts/april.
Rekord på 'Ringen
I 2011 satte Mégane R.S. rekord på Nürburgrings berømte nordsløjfe. Med en omgangstid på 8 minutter og 8 sekunder er det den hurtigste forhjulstrukne bil på den berømte racerbane.