Galskabens sejr

Jeg kunne aldrig finde på at købe en Hyundai Veloster, men jeg smiler hver gang jeg ser den. Mage til vanvittig konstruktion skal man se til Nissan for at finde (Juke), men modsat Juke giver Veloster en vis mening.

Veloster er exhibisionistisk dragqueen, et fastelavnsbal i en kostumeforretning, en kørende fetish-fest. Den er højtråbende, ikke til at overse, larmende højrystet, men ganske ufarlig inden i. Det kunne nemt blive patetisk, når den gerne vil være en rigtig sportsvogn.

Affjedringen er hård på den uraffinerede måde, styretøjet er ikke udpræget præcist og motoren larmer når den presses. Men bag rattet er du ikke i tvivl om, at du sidder i en sportsvogn. Alene fordi den fortæller dig, at den er det.

Denne Veloster med Hyundais nye sekventielle gerarskifte bidrager til underholdningen. 1,6 liters motoren skal have masser af omdrejninger for at levere noget, der føles som fart, så giver det mening med sekventielt ratskifte, som til en vis grad tilpasser sig kørestilen.