VW viser Beetle R i Los Angeles

Skrevet 18. nov 2011 af Steen Bachmann. Foto: United Pictures

... men oplyser endnu ikke, hvor mange heste de vil hive ud af den 2-liters turbomotor

Se mere om: vw, Beetle

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Vw univers.

VW

Volkswagen viser konceptudgaven af den kommende Beetle R på Los Angeles Auto Show. USA var det største marked for den forrige udgave af Beetle, og VW forventer at det gentager sig med den nye model.

R-udgaven har ny front og bagende med svulmende former, og er 30 mm bredere end standardbilen. Tre store luftindtag dominerer fronten: De to yderste leverer køling til bremserne, og den midterste til turbomotoren. Her er også luftindtag oven på fronthjelmen.

Sidespejle, dørhåndtag, tag og flere andre detaljer er i black gloss-lakering som på Golf R og Scirocco R.

Hækspoileren er 15 mm bredere end på standardbilen og her er en diffuser nederst for bedre aerodynamik, og to dovvelte forkromede afgangsrør. Hjulene er 20" Talladega-alufælge med fem eger, og gennem egerne ses blålakerede bremsecalipre.

Fører og forsædepassager sidder i skålformede sportsståle beklædt med sort nappalæder med blå syninger.

VW oplyser ikke specifikationer, men Beetle R får 2-liters TSI-turbomotor, der yder 270 hk i Golf R og 265 hk i Scirocco R. Modellen forventes til Danmark i 2012.

Skriv en kommentar
Kommentarer

Et stærkt tilbud til dig

-3

Få trådløs telefoni i bilen og slip for 1.500 kr. i bøde for at tale i telefon. Læs mere.

Lige nu på Penge.dk

Konkurrence

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud