Lamborghini Aventador LP700-4

Skrevet 15. nov 2011 af Søren Juul. Foto: Bilmagasinet.dk

Aventador er lige så vanvittig som de gamle Lamboer - og naturligvis hysterisk hurtig

Se mere om: lamborghini, aventador
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Lamborghini univers. Lamborghini

Murcielago forekommer pludselig høj og bred over hofterne ved siden af Aventador. Profilen er umiskendelig beslægtet, men afløseren ser skarpsleben og faretruende ud som et Stealth-fly. Går du ind under huden på dem, er forskellen endnu større: Væk er den rustikke alu-spaceframe til fordel for en ultralet Formel 1-inspireret kulfibermonocoque med hjulophæng og motor boltet direkte på.

Lamborghini holder stædigt fast i den 12-cylindrede motor på 6,5 liter. Men det er en spritny konstruktion, der på én gang klarer tidens skrappere miljøkrav og yder hele 700 hk. De kommer i asfalten gennem en ny 7-trins sekventiel transmission, der hakker gearene ind på blot 0,05 sek. i den hurtigste Corsa-indstilling. Skiftene fra e-gearet i en Murcielago LP640 føles blide sammenlignet med, når den nye transmission smider gearene ind med sådan en kraft, at du frygter piskesmældsskader.

Nægter at køre sidelæns
Heldigvis findes der to mindre hardcore indstillinger, som lader dig bruge den nye gearkasse uden, at du behøver at have masochistiske tilbøjeligheder. Aventador krænger ikke, og de brede dæk bare griber og griber, selv om du kaster hypersportsvognen ind i et skarpt sving. Forvent ikke sidelæns kørsel. Der skal store provokationer til at få Aventador til at opgive sin jagt på vejgreb.

Kabinen? Den har aldrig været bedre - du sidder bekvemt og beskuer et instrumentpanel, der er fisket ud af et bombefly med store TFT-skærme til hhv. speedometer og o-tæller, mens rattet endelig er placeret, så du ikke behøver være bygget som en gorilla for at føle dig tilpas.

Det er fantastisk, at man i 2011 kan bygge en så aggressivt udseende bil med den gode, gamle Lamborghini-galskab i form af en motor, der går fuldstændig amok, når du tirrer den med speederfoden. Lamborghini’s superbil lever og har aldrig haft det bedre. Aventador er den nye sherif i byen.

Kilde: Bil Magasinet nr. 242


6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

2011 Lamborghini Aventador LP700-4

Motor
V12, 6.499 cm3, 48V

Ydelse
700 hk ved 8.250 o/min
690 Nm ved 6.000 o/min

0-100 km/t
2,9 sek.

Topfart
350 km/t

Pris
6.840.000 kr.

Kommentarer

  • hmm.. puha der er mange samlinger:( ellers en fin vogn..
  • Mikkel Sohrt enig med Matias:)
  • Matias Brunbakke hvad med en videotest af bilen? Synes at Aventador, er en super fed bilen, men man skal ikke kun læse om den, man skal også se den i bevægelse, høre lyde og høre hvor vilde i er med den.

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud