Honda Civic 1,8 Sport fra 282.900 kr.

Skrevet 26. okt 2011 af Bil Magasinet. Foto: bilmagasinet.dk

Melder ud med stærke priser og attraktive privatleasingtilbud på den nye Civic

Se mere om: honda, civic

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Honda univers.

Honda

Den danske Honda-importør har fine priser klar på den nye Civic, der lanceres i januar 2012. Importøren melder dem ud allerede nu, fordi det ikke er muligt at skaffe flere eksemplarer af den nuværende Civic, som Bil Magasinet har skamrost som det bedste privatleasingtilbud i 2011 for folk, der kan lide at køre bil.

Særligt 1,8 Sport har været et forrygende godt køb, når man ser på køreglæde, udstyr og pris, og importøren kan tilbyde den nye model i Sport-udgaven for 282.900 kr. Det er en stigning på beskedne 12.900 kr. i forhold til nyprisen på en Honda Civic 1,8 Sport ved lanceringen i 2007.

Læs Bil Magasinets test af Civic 1,8 Sport fra 2006

Privatleasingprisen på den nye generation af 1,8 Sport vil lande på 2.900 kr./mdr. over 4 år/60.000 km med en udbetaling på 20.000 kr.

Standardudstyr omfatter blandt andet 2-zone klima, læderrat med betjening af musikanlæg med cd/radio og USB/AUX-stik, sædevarme for, fire elruder, tågelygter, alarm, fartpilot, bakkamera og 17" alu. Motoren er den hidtidige 1,8'er med variabel ventilstyring og nu 142 hk ved 6.300 o/min.

Dieseludgaven får comeback i Danmark med Hondas egen 2,2-liters commonraildiesel, og fås via privatleasing fra 3.400 kr./mdr.

Læs kommentarer

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud