Søsterbilen til Volkswagen Up og Skoda Citigo kommer som 3- og 5-dørs
På Frankfurt-udstillingen var Volkswagen Up stjernen på koncernens enorme stand, mens søsterbilerne fra Skoda og Seat pænt havde fået besked på at blive hjemme for ikke at stjæle showet. Men nu er de alle tre præsenteret. Seats udgave hedder Mii og kommer på hjemmemarkedet i Spanien inden nytår, og til Danmark i foråret 2012.
Læs kommentarer
Mii er 355 cm lang og fås både med tre og fem døre. Motoren er som i søstrene en nyudviklet 3-cylindret 1-liters benziner med 60 eller 75 hk, og der loves et CO2-udslip på beskedne 97 g/km.
Data for 60 hk er 22,2 km/l og topfart på 160 km/t, mens det for 75 hk er 21,3 km/l og og 171 km/t.
Som ekstraudstyr fås et system kaldet Seat Portable System. Det gør det muligt at bringe denne bærbare skærm med underholdning, musik, navigation, Bluetooth og betjening af bilen med sig.