Renault 5 Turbo 2

I slutningen af 70’erne var Renault en dominerende kraft i motorsport. Man havde vundet 24-timers løbet på Le Mans i 1978 med Alpine og det første Formel 1-løb året efter ved det franske Grand Prix på Dijon. I 1981 kunne Renault så tilføje endnu en triumf, da Jean Ragnotti vandt det 49. Monte Carlo Rally. Bilen, han kørte i, skulle blive en Renault-legende, og den lød det lakoniske (og lidt underspillede) navn, Renault 5 Turbo.

Den første prototype blev præsenteret på den internationale biludstilling i Paris i 1978, og selv om udgangspunktet for motoren var den lille, 4-cylindrede Gordini-maskine på 1.397 cm3, ydede den 160 hk. Og motoren, som du ville forvente at finde på tværs mellem forhjulene, sad på langs mellem baghjulene.

I dag er det en konstruktion, vi har set talrige gange, men dengang var det en banebrydende anderledes metode at opnå det, der var enhver bilfabrikants største ønske: Nemlig at tage en racerbil, der var i stand til at vinde over en hvilken som helst konkurrent, og forklæde den som en almindelig familiebil.

Et frygtindgydende syn
På en øde rasteplads møder jeg den testesteronpumpede Renault 5 Turbo 2 fra klassikerspecialisten Stelvio Automobili i Måløv uden for København. Den virker ærligt talt frygtindgydende med sine store skærme og olietøndebrede bagdæk. Den ligner nærmest en karikatur og får mig til at tænke på tegneseriehelten Hulk, hvis t-shirt revner under presset fra de svulmende muskler, når han bliver arrig. Så ved du, at det er på tide at komme væk.

Se annoncen hos Stelvio Automobili

Og døjer du med nervøs mave, er der da absolut heller ingen grund til at nærme dig en Renault 5 Turbo, for den har intet at gøre med en standard Renault 5. Sporvidden er bredere, undervognen er sænket, og i hvert hjørne sidder enorme skivebremser, dobbelte triangel-hjulophæng og kraftige kræningsstabilisatorer. Det er ikke en rørgitterkonstruktion, men chassiset er ombygget og forstærket til opgaven. Motoren ligger bag forsæderne med en 5-trins gearkasse lagt i direkte forlængelse. Det giver hele 60 pct. af vægten på baghjulene.

Til rally i den såkaldte Gruppe 4 var Renault 5 Turbo perfekt. Den klarede en topfart på 200 km/t, og du kan kun gisne om, hvad de hurtigste racerudgaver med 350 hk kunne præstere. Heldigvis for os bilelskere var Renault nødt til at fremstille 400 eksemplarer af rallybilen til civilt brug for at kunne få 5 Turbo homologeret. Alle racerversioner er derfor baseret på den første udgave. Efter den første serie præsenterede Renault i 1984 en billigere Turbo 2-version (som testbilen), hvor en række kostbare komponenter i aluminium og magnesium (f.eks. døre, tage og bagklap) blev skiftet ud med standarddele i stål.

Turbo 2 er præcis lige så vanvittig som en Turbo 1, men marginalt tungere og mindre sjælden med et estimeret produktionstal omkring 4.800 stk. Det går ikke rigtigt ud over temperamentet, for med 160 hk i standardtrim sprinter en 5 Turbo 2 til 100 km/t på 6,9 sek.

Den lille, 1,4-liters Gordini stødstangsmotor yder 110 hk i den mindre radikale og sjældne Renault 5 Alpine Turbo med frontmotor, men til de vilde centermotormodeller skiftede man Garrett T2 turboladeren til en større, vandkølet T3-lader, mens karburatorerne blev droppet til fordel for Bosch K-Tronic benzinindsprøjtning. Derfor de 160 hk. Renault leverede selv to tuningskit - ét på 185 hk og ét på mægtige 210 hk. Testbilen har fået renoveret motoren og kører med det store tuningskit, dog leveret fra den engelske specialist John Price Rallying og monteret i Danmark ...