Debut: Chevrolet Aveo

Chevrolet Aveo LT 5d Chevrolet Aveo LT 5d
Skrevet 30. aug 2011 af Bil Magasinet. Foto: GM

Intropriser og højt udstyrsniveau skal chokstarte modellen i Danmark

Se mere om: chevrolet, aveo
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Chevrolet univers. Chevrolet

I weekenden 10.-11. september lancerer Chevrolet i Danmark den nye generation af Aveo. For at møve sig ind i miniklassen, hvor der er knusende hård priskonkurrence, sælges modellen med attraktive intropriser med besparelser på op til 15.000 kr. Hvad man skal bruge listeprisen til, når selv en endnu ikke introduceret bilmodel sættes ned i pris, fremgår ikke.

Sikreste bil i sin klasse
Aveo er baseret på en ny global General Motors-platform, og fik i sidste uge topkarakter i EuroNCAP's sikkerhedstest. Udover de maksimale 5 stjerner fik Aveo en pointcore, som gør det til den sikreste bil i miniklassen for voksne passagerer såvel som børn. Alle varianter har seks airbags, ESP-system, bremseassistent, bakkeholder, højdejusterbare sikkerhedsseler og ISOFIX-beslag til barnestole.

5-dørs udgaven, som bliver markedsført i Danmark, er 410 cm lang, 174 cm bred og 152 cm høj. Bagagerummet har plads til 290 liter, og måler 653 liter med bagsæderne nede.

Intromodel med aircon og Bluetooth
LT versionen, som er på tilbud i introduktionsfasen, har aircon, fartpilot med fartbegrænser, fjernbetjent centrallås, elruder for, multijusterbart rat og førersæde, 15” alufælge og ratbetjent cd/radio med AUX, Bluetooth, MP3 og USB. Udendørs temperaturmåler og pollenfilter er også standard.

Chevrolet Aveo fås med 1,2-liters benziner med 70 og 86 hk, og en 1,3-liters diesel med 95 hk.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentarer

  • Steen Bachmann Den eneste pris de hidtil har angivet er 154.995 kr. for Aveo 1,2 LT ECO med 86 hk - altså den nye øko-udgave med ekstra lavt forbrug og temmeligt højt udstyrsniveau sammenlignet med bilklassen. Pris for basisudgave og øvrige priser har Chevrolet ikke oplyst endnu.
  • Theis Skal det forstås sådan at i kender priserne, men vil ikke sige dem videre? :)
  • Kim Harder Hvad med en pris?

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud