BMW 118i
Skrevet 29. aug 2011 af Jens Peter Lange. Foto: Max Kirchbauer
BMW's baghjulstrukne fighter er lige så velkørende som forgængeren, men med mere plads, bedre motorer og mere (dyrt) ekstraudstyr
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Bmw univers.Det er altid så sødt med en ny lille baby i familien, men da jeg så de første billeder af den nye BMW 1-serie, stivnede smilet. Kun forældrene kunne elske den lille - så underlig så den ud. Og læg mærke til, at jeg ikke skriver grim. Den ser bare meget underlig ud. På billeder altså.
Men nu har jeg ikke kun været på barselsgangen for at se den lille ved selvsyn - jeg har været ude at køre de første kilometer i den. Og smilet har fundet tilbage til mit ansigt. Okay, designet kan diskuteres herfra til jul og ti år til, hvis det skulle være. Men så ringe ser den faktisk heller ikke ud. Ja, til trods for de store øjne (lygterne) og Polo-baglygterne ser den efter min mening langt bedre ud end frygtet.
I Danmark har 1-serien nydt succes, hvilket ikke mindst skyldes kampagnepriser og lave privat-leasingydelser, der har gjort, at der næsten ikke var en vej uden om 1’eren. BMW-teknik, BMW-image og BMW-baghjulstræk til forholdsvis små penge: Det er noget, der tiltrækker, selv om den gamle 1-serie bestemt havde sine svagheder.
Indeni måtte man helst ikke være klaustrofobisk, hvis man skulle opholde sig i 1’eren. Tværtimod måtte man leve med et trangt bagsæde og begrænset bagagerum, og interiørkvaliteten ... jaeh ... lad os glemme alt dette, og i stedet glæde os over den nye model.
BMW 118i Sportline
Motor
R4, 1.598 cm3, 16V, turbo
Ydelse
170 hk ved 4.800 o/min
250 Nm ved 1.500 o/min
0-100 km/t
7,4 sek.
Topfart
225 km/t
Forbrug EU-miks
17,2 km/l
Årlige afgifter
1.520 kr.
Mål L/B/H
432/176/142 cm
Køreklar vægt/last/påhæng
1.370/530/1.200 kg
Bagagerum
360-1.200 liter
Dæk
195/55R16V
Pris
419.395 kr.
Afsnit:
Kommentarer
-
Jens Lange @Thor: ja, den nye er blevet dyr. Meget dyr i forhold til de kampagnepriser BMW ellers har kørt med for den aktuelle 1'er. Så mon ikke BMW med tiden også justerer priserne på den nye? Det vil jeg tro. Men tro mig også, at bilen IRL er langt bedre eller rettere pænere at se på, end man skulle tro ud fra billederne.
-
Thor He-he Claus, det kan der være noget om, men det var selvfølgelig dem i München jeg havde i tankerne. Tak fordi du viftede min hjerneprut væk.
-
Steen Bachmann For øvrige priser, tjek http://bilmagasinet.dk/article/75299-opdateret-priser-pa-bmw-1-serie/gallery/428709
-
Claus Sort ud i Stuttgart ? ja Mercedes har vel også deres at slås med ;) Men syntes bedre om BMW en gab Audi som bare er kedelige og uinspirerende, men smag og behag er forskelligt.
-
Thor 1-serien repræsenterer meget godt alt det jeg forbinder med BMW: Dejlig, dejlig teknik, som kører fantastisk, men som er for dyrt og er pakket - ja, jeg tør så godt sige det - væsentligt grimmere ind end bilerne fortjener. BMW burde takke højere magter hver eneste dag Audi undlader at lancere en model med baghjulstræk - for så begynder det altså at se lidt sort ud i Stuttgart.