Lotus Elise S

For 15 år siden fløj jeg en martsdag i 1996 til Sønderborg lufthavn, hvor jeg blev samlet op af min daværende kollega på Bil Magasinet, Lars. Han kørte os begge til en fabrik i Tønder, som hed Hydro Aluminium. Lars havde mødt en pige i Århus, som påstod, at hun var ansat på nævnte fabrik, som netop havde bygget en ny sportsvogn for Lotus.

Vi vidste godt, at det var den nye Elise, vi havde set den på en biludstilling et halvt år tidligere, og vi vidste også godt, at Hydro Aluminium var indblandet i noget udvikling til den nye Lotus, men endnu havde ingen kørt i bilen, heller ikke i England. Og jeg troede ærligt talt, at min tur til Tønder var en del af Lars’ forsøg på at imponere pigen, som da også så dejlig ud.

Men den var god nok: I en stor næsten tom produktionshal stod en sølvfarvet Lotus Elise, og 20 minutter senere sad Lars og jeg i den og piskede Rover-motoren ud ad de ikke særligt snoede sydvestjyske sogneveje. Det sidste skulle vise sig at være en god ting, for selv om den nye lille, lette Lotus med centermotor havde alle forudsætninger for at blive en fremragende dynamisk køremaskine, så var de første Eliser faktisk ikke særligt svingglade.

Overgangen mellem over- og understyring var umulig at læse, hvilket gjorde Elise til noget af en håndfuld på en bane. Den skred og spandt på et splitsekund, og når det skete, stod den ikke til at hente.

Det har Lotus siden fået rettet op på. Ret godt endda. ­Gennem 14 år er Elise blevet revideret, forbedret og optimeret. I 2001 kom en helt ny version, stadig bygget på den basisteknik, som Hydro Aluminium var med til at udvikle. Rover-motorerne er skiftet ud med Toyota-motorer, og masser af små forbedringer er gennemført ad mange omgange.