Saab 99 Turbo

Hækspoileren i gummi bag på den store bagklap af Saab 99 Turbo ligner noget, der er inspireret af den første Porsche 911 Turbo. Den rummer vel en halv trillebør vand, så pas på, når du åbner klappen, for ellers får du våde benklæder. Og vådt er det denne pragtfulde sommerdag vest for Trollhättan, tre timers kørsel fra Helsingborg, hvor vi cruiser gennem svenske løvskove anført af en cardinal red metallic 99 Turbo fra 1978 og fulgt af den nye 9-5 i flot Aero-trim.

Det krævede kun en opringning til bossen for Saab Museum, Peter Bäckström, at finde den gamle dame frem fra museets magasin. Her står omkring 40 historiske Saab’er, som der ikke er plads til i museets udstilling. En original Saab er bygget solidt, så det er bare at låse hende op med nøglen, tage fat i det store, forkromede dørhåndtag og stige ind i den smagfulde kabine. Stolene er betrukket med plastiklæder i samme bordeaux nuance som bilen, og plastiktræindlæggene på instrumentbordet har klaret tre årtier uden at falme synderligt.

Tændingslåsen sidder mellem sæderne, af samme årsag som at det på forgængeren, Saab 96, kun er muligt at tage nøglen ud, når bilen står i bakgear: Fordi det er en Saab. Ejeren skulle have en oplevelse af at køre i noget anderledes, og derfor er her flere referencer til flyindustrien (Saab bygger også fly og flymotorer): Forruden er buet, så her er frem­ragende udsyn fortil, og vindmodstanden var med en Cw-værdi på 0,37 enestående i debutåret 1968, hvor almindelige biler lå på en værdi på 0,40-0,50. Fronthjelmen er hængslet fortil og håndbremsen virker på forhjulene i stedet for på baghjulene: Saab ville være anderledes.

Sidder opret som på en spisebordsstol
Motoren går i gang i første hug og melder sig kampklar med en rolig, let brummende tomgang. Bilen her har kørt 104.000 km og står helt original, og hvis ikke man vidste bedre, kunne det være en hvilken som helst 20.000 kroners-bil fra bageste geled hos Auto-Jørgen. Men det er det ikke, det er den ægte vare med letmetalfælge designet som skovlbladene på en turbolader og med det karakteristiske møllehjul i stedet for o’et i Turbo-skiltet på bagsmækken og forskærmen.

Du sidder opret som på en spisebordsstol med håret oppe i himlen, indtil du finder ud af, at sædehøjden kan justeres med et ­snedigt vippehåndtag forrest på stolen, der giver mulighed for at vælge to højder fortil og to bagtil. Rattet er stort og fladt, og udsynet er formidabelt på grund af den smalle, lodretstående a-stolpe og den buede forrude. Læg så 1. gear ind til den 4-trins synkroniserede gearkasse via bundgearstangen, og slip koblingen. Med lidt tilvænning går gearene let, og man lærer, at man blot skal skubbe til gearstangen med to fingre og lade den selv tage gearet.