Kia Picanto 1,0

Skrevet 3. jul 2011 af Jens Peter Lange. Foto: Bilmagasinet.dk

Den nye generation med helt ny motor og kækt design er meget mere og andet end en billig koreaner-bil

Se mere om: kia, picanto
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Kia univers. Kia

Kia går samme vej som Audi - bare i en lidt anden klasse. Begge bilmærker var fra begyndelsen, ja, hvordan skal vi sige det pænt, ikke nogle man valgte med hjertet men udelukkende med pengepungen.

Audi har taget mange skridt op ad image- og kvalitetsrangstigen siden 1970’erne (tænk på en Audi 80 fra ‘72 og en A4 i dag), men det har taget nogle årtier. Kia har igennem de seneste fem til syv år vist, at det kan gøres meget hurtigere. Og med succes.

Og nu kommer så anden generation af den vældigt populære Picanto, der for seks år siden for alvor gav Kia og koreansk bilindustri en adrenalinindsprøjtning. Den nye Picanto, der i skrivende stund allerede er på vej i store skibe fra Korea og lander herhjemme til juni, er ikke kun blevet stor. Den er blevet voksen. Den er også blevet bedre på alle punkter. Det er en helt ny bil, der dog lever videre i den gamle Picantos ånd:

Den er lille, kvik og kommer til en yderst fornuftig pris.

Kommer den under 90.000 kr.?
Desværre ligger de danske priser muligvis sammen med bilerne om bord på skibene, idet den danske importør under testkørslen i Barcelona endnu ikke havde fået dem helt på plads. Måske er der en overraskelse på vej, idet grundmodellen på det tyske marked er 200 euro billigere end tidligere. Baggrunden kunne være, at Picanto med den mindste motor sparer en cylinder, idet 1,0-versionen nu har en 3-cylindret benziner med 69 hk. Men lad mig lige dele mit indtryk af bilens design først.

Kia’s tyske designchef Peter Schreyer har endnu engang tegnet streger, der er både frække og forførende. Det er ikke tit, jeg bliver betaget af en lille bils design, men den nye Picanto gør netop dette, betager. Proportionerne er meget harmoniske, og så er det ikke mindst værd at nævne, at Picanto ikke kun er blevet moden, men også er blevet stor - indeni.

Næste afsnit »

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kia Picanto 1,0

Motor
R3, 998 cm3, 12V

Ydelse
69 hk ved 6.200 o/min
97 Nm ved 3.500 o/min

0-100 km/t
14,4 sek.

Topfart
153 km/t

Forbrug EU-miks
22,7 km/l

Årlige afgifter
520 kr.

Mål L/B/H
359/159/148 cm

Vægt/last/påhæng
940/360/700 kg

Bagagerum
200 liter

Dæk
165/60R14T

Prisgæt
ca. 100.000 kr.

Kommentarer

  • mikael danielsen Enig Det er pt nok den bedste minibil på markedet - vi er vældig glade for vores Mikael - http://www.boligudland.dk/
  • Anders Styringen er alt for stram ved ligeud kørsel og så er de 69 hk ikke nok. Bortset fra det - er det nok den bedste minibil pt. Glæder mig til den store motor kommer på programmet. / Anders - http://www.internet-bredbaand.dk
  • Ejvind Andersen Nu kan det da godt være det kun er mig, men er der ikke en vis lighed med Astons (Toyotas) lille cygnet når man ser bilen forfra?

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud