Video: Hyundai til kamp i firmabilklassen

Udfordrer Passat & co. med rigt udstyrsniveau og længere akselafstand end Skoda Superb

Se mere om: hyundai, i40
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Hyundai univers. Hyundai


http://www.bilmagasinettv.dk/video/1550832



Afløseren for Sonata er lang, lav og let. En høj skulderlinje og en lang, flydende linje fra forkanten af forruden og til bagsmækken skal gøre bilen dynamisk at se på, og forrest noterer vi en stor kromgrill og forlygter med nye detaljer. Alufælge er standard, og fås i 16", 17" og 18".

Akselafstanden er vokset med 7 cm til 280 cm, hvilket betyder, at her er længere mellem akslerne end på en Skoda Superb. Totallængden er øget med 2 cm til 482 cm, mens i40 er 0,5 cm bredere og 0,5 cm lavere end forgængeren.

Lanceringen af i40 bliver også premieren for en ny 6-trins automatisk gearkasse udviklet af Hyundia. Den er angiveligt mere brændstoføkonomisk end den 6-trins manuelle standardgearkasse, og vil få mulighed for manuel betjening via flapper bag rattet (ekstraudstyr). Det aktuelle gear vil blive vist på lcd-displayet mellem speedometer og omdrejningstæller.

Den nye gearkasse bidrager til et 9 pct. lavere brændstofforbrug end i den nuværende Sonata med 5-trins aut.gear, og er 12 kg lettere og 40,6 mm kortere. Samtidig har den 62 færre komponenter, hvilket medvirker til større styrke og lavere fremstillingsomkostinger.

Undervognen har McPherson-ophæng fortil og multilink-ophæng bagtil, og komponenter i aluminium holder vægten nede. Standard bliver bakkeholder og fodbetjent håndbremse, mens der på ekstraudstyrslisten blandt andet er sædevarme i bagsædet.

Nyt designsprog
Den nye i40 er sammen med den lille SUV ix35 de første konkrete resultater af et nyt designsprog, som Hyundai kalder "fluidic sculpture" (flydende skulptur). Stilen vil sive ned gennem modelprogrammet med afløseren for Hyundai i30 som næste trin, og herefter i10 og i20.

Navnet er i40, fordi alle Hyundais biler på det vesteuropæiske marked fremover hedder noget med "i".

Hyundai indledte udviklingen af i40 i 2005 under kodenavnet YF. Det tog fire år og $372 millioner (2,2 mia. kr.) at udvikle modellen fra første idémøde til den produktionsklare udgave, der debuterede i Paris i september 2010.

6 nr. af Bil Magasinet + elektronisk p-skive 248,00 kr. SPAR: 579,70 kr. BESTIL

Kommentarer

  • Andre Den ser da spændende ud. Lidt anderledes synes jeg selvom man kan se ligheder med Honda og måske avensis og mondeo i design. Men ikke så meget den ikke har sit eget udtryk. Der trænger til at blivet rystet gevaldigt med posen i dette lidt for grå segment så absolut positivt i mine øjne. Hvis man finder et godt prisleje tror jeg da den sagtens kunne blive populær. Synes generelt prislejet for st. er blevet meget højt.
  • CKC Den er sku da fed, godt gået Hyundai. Den første Hyundai jeg absolut ikke ville være pinlig over at køre i.
  • Mr_Hansen @ Anders En kopi af hvad? i40 er da lige så meget en ny bil, både rent designmæssigt og teknisk, som en hver anden i firmabils-klassen..
  • Anders... Hyundai Copy 40 Så gør de det igen - og ikke nok med det er en kopi, det er også en dårlig kopi. Absolut ingen ros herfra, det minder mest om et ben der sover!

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud