Vil hun ha' den?

Vil hun have den? Nej. Ik' lige nu i hvert fald.

Onsdag overlod jeg elbilen til min hustru, Kirsten. Hun kører 30 til 40 km om dagen men sjældent mere end fem km af gangen. Det er jo nærmest gift for vor 2-liters Volvo V70, men perfekt for en elbil.

Derfor blev hun udstyret med den transformerværket onsdag, hvor jeg var i Tyskland (se hvorfor her).

Hun har givet vis lyttet til min halvbegejstrede udmeldinger i løbet af ugen, så hun var moderat i sin afvisning:

"Altså: Den kører jo fint og er nem at håndtere. Jeg havde jo heller ikke problemer med rækkevidden, selv om det sidder i baghovedet hele tiden. Derfor turde jeg heller ikke tænde for varmen, og det er træls. Desuden er der den der ledning hele tiden. Det er bøvlet, at den skal monteres til en stikkontakt i tide og utide. I øvrigt holdt der en benzinbil på elbilens plads på min arbejdsplads, så jeg fik den aldrig ladet der." forklarede hun og tilføjede så undskyldende.

"Det er nok bedre om sommeren. Og hvis man så kunne få den i en cabriolet-version. Så er jeg mere tændt."