Stortest: Volvo V60 & co.

Skrevet 3. feb 2011 af Mikkel Thomsager. Foto: Søren Juul/Bil Magasinet

Med Volvo V60 er butikken fyldt op med gode sager. Kun fine nuancer skiller de bedste, men der er ingen vej uden om: Du skal vælge én

Se mere om: mercedes, volvo, bmw, audi, alfa romeo

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores MercedesellerVolvoellerBmw og Audi univers.

Mercedes-Benz Volvo BMW Audi

Volvo vil gerne være med i det gode felt af delikatesse-familiebiler. Det klarer V70 og S80 i den store klasse, men S40 og V50 har ikke, hvad der skal til for at køre lige op med BMW 3-serie, Audi A4 og Mercedes C-klasse. Det ved Volvo, og svaret har været undervejs i nogen tid. Nu er det her i form af en helt ny modelserie, Volvo S60 (sedan) og V60 (stationcar), som peger direkte mod det tyske trekløver med friskt design, masser af ny teknik og ikke mindst køredynamik, som lover sport og grønne skove fra første meter.

Bil Magasinet tager Volvo på ordet og inviterer den helt nye V60 Sportswagon inden for i delikatesseforretningen, hvor D3-versionen placerer Volvos livsstilsstationcar på hylden med turbodieselbiler med Volvos 5-cylindrede, 2-liters motor på 163 hk. Den er indtil videre den svageste dieselvariant. Senere følger også en DRIVe-version med en 4-cylindret, 1,6-liters turbodieselmotor på 115 hk, som bliver 73.000 kr. billigere end D3, der starter ved 503.000 kr.

Til festen i delikatesseforretningen stiller V60 D3 dog i stiveste pus med udstyrspakken Summum til ekstra 75.000 kr. og yderligere ekstraudstyr for i alt mere end 300.000 kr. De mange penge inkluderer blandt andet hele tre kameraer, Volvos nye fodgængerbeskyttelsessystem og den aktive Four C-undervogn.

Volvos D3-motor på 163 hk åbner for en stribe invitationer til konkurrenterne:

BMW 318d Touring
Hos BMW kunne man argumentere for en 320d Touring med 170 hk. Af økonomiske årsager, og fordi 318d-motoren har gjort det godt før, nøjes vi med denne. Til 450.000 kr. som startpris underbyder den ganske vist Volvo’en, men dén pris gælder en basisversion, som spoleres, så snart du tilvælger nødvendigt ekstraudstyr som M-rat (2.632 kr.), varme i sæderne (8.118 kr.) og en masse andre ting, der er standard på enhver anden bil i klassen. Alene metallak koster 18.430 kr.

Audi A4 2,0 TDI Avant

Samme historie gør sig gældende med Audi A4, hvor den 2-liters TDI-motor nu fås i fire forskellige versioner: 120 hk (448.584 kr.), 136 hk (474.992 kr.), 143 hk (479.792) og 170 hk (529.927 kr.). Vi har valgt den næstmindste, som er det bedste kompromis. Det er også den mest solgte i øjeblikket, fordi den klarer 20,8 km/l, og netop 20 km/l er ved at udvikle sig til en præstationsgrænse for virksomheder, der gerne vil have en økologisk profil i bilflåden. Vi medregner dog 8.000 kr. til en Business-pakke, som inkluderer multirat, Bluetooth-opkobling, varme i forsæderne og midterarmlæn. Pakken er standard i det privatleasingtilbud, Audi har på modellen.

Mercedes C-klasse stationcar

Også 2,1-liters-motoren hos Mercedes fås i en stribe versioner. Her behøver det ingen overvejelse at gå efter den mindste C 200 CDI, som ikke bare er den økonomisk mest eftertragtede. Den motor var også medvirkende til at give C-klassen sejren, da sedanversionen vandt en sammenlignende test med BMW 318d, den 143-hestes Audi A4 og en Lexus IS 220d i Bil Magasinet nummer 225.

Alfa Romeo 159 SW

Ny deltager i denne ombæring er Alfa 159 2,0 JTDm SW, som her stiller med 170 hk og Distinctive-udstyr til næsten 500.000 kr. Frem til udgangen af 2010 var det den eneste dieselvariant på det danske program. I 2011 følger en variant med 136 hk, som er 20.000 kr. billigere end testbilen. I tilgift fås den nye motor med et lavere udstyrsniveau, som sænker prisen yderligere 20.000 kr.

I forhold til testen i Bil Magasinet nr. 225 er der ikke blot to nye konkurrenter at forholde sig til. Der er også stationcarelementet. Her må den ene af de nye strække våben. Alfa 159 har med sine 445 liter det næstmindste bagagerum, og som den eneste af de fem ligger gulvet dybt, hvilket gør læssekanten ekstra høj. Alle de fire andre har bagagerumsgulv, som er i plan med bagkofangeren og bagklappens nederste kant, hvilket letter adgang og udnyttelse.

Læs kommentarer
Næste afsnit »

Mercedes-Benz C 200 T CDI BlueEfficiency

Motor
R4, 2.143 cm³, 16V, turbodiesel

Ydelse
136 hk ved 2.800 o/min
360 Nm ved 1.600 o/min

Forbrug EU-miks
19,2 km/l

Bagagerum
485-1.500 liter

Privatleasing 3 år/60.000 km, Mercedes
Udbetaling: 30.000 kr.
Ydelse/mdr.: 5.995 kr.

Pris
538.200 kr.

_________________________________________

Audi A4 Avant 2,0 TDI

Motor
R4, 1.968 cm³, 16V, turbodiesel

Ydelse
136 hk ved 4.200 o/min
320 Nm ved 1.750 o/min

Forbrug EU-miks
22,2 km/l

Bagagerum
460-1.385 liter

Privatleasing 3 år/60.000 km, Audi
Udbetaling: 30.000 kr.
Ydelse/mdr.: 5.150 kr.

Pris
482.992 kr.

_________________________________________

Alfa Romeo 159 2,0 JTDM Distinctive

Motor
R4, 1.956 cm³, 16V, turbodiesel

Ydelse
170 hk ved 4.000 o/min
360 Nm ved 1.750 o/min

Forbrug EU-miks
 18,2km/l

Bagagerum
445-1.235 liter

Privatleasing 3 år/45.000 km, Alfa
Udbetaling: 40.000 kr.
Ydelse/mdr.: 5.395 kr.

Pris
499.500 kr.

_________________________________________

BMW 318d Touring Exclusive Edition

Motor
R4, 1.995 cm³, 16V, turbodiesel

Ydelse
143 hk ved 4.000 o/min
300 Nm ved 2.000 o/min

Forbrug EU-miks
22,2 km/l

Bagagerum
460-1.385 liter

Privatleasing 3 år/60.000 km, BMW
Udbetaling: 35.000 kr.
Ydelse/mdr.: 5.250 kr.

Pris
450.000 kr.

_________________________________________

Volvo V60 D3 aut. Summum

Motor
R5, 1.983 cm³, 20V, turbodiesel

Ydelse
163 hk ved 2.900 o/min
400 Nm ved 1.400 o/min

Forbrug EU-miks
16,4 km/l

Bagagerum
430-1.240 liter

Privatleasing
ikke oplyst

Pris
613.900 kr.

Mest læste


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud