Toyota Auris HSD

Skrevet 28. jan 2011 af Steen Bachmann. Foto: Myr Bondam

Auris med el- og benzinmotor er slet ikke så tosset

Se mere om: toyota, hybrid, auris

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Toyota univers.

Toyota

Toyota har hybrid­udgaver af alle modeller fra og med Auris på programmet i 2012, og sværger til at udvikle kombinationen af el- og benzinmotor. Den fungerer bedre i testbilen end i deres første hybridbil, Prius, og giver mening i lande med fradrag for øko­biler og i skrappe miljøzoner som London og Amsterdam, hvor du ikke sætter et hjul i en almindelig bil uden at betale for det.

Herhjemme får du en symbolsk rabat i den statslige årlige afgift på grund af det lave forbrug, men det batter ingenting i det samlede regnestykke. For at smøre salt i såret er det angivne EU-snit på 26,3 km/l mildest talt kreativt og uden hold i virkeligheden - jeg kørte 16,7 km/l i snit over godt 600 km, hvoraf de 400 km var motorvej i regnstorm med fartpiloten på 120 km/t.

Høj hastighed over længere strækninger går fint i hybrid-Auris, men koster på brændstofforbruget, fordi hybridteknologien er udviklet til blandet kørsel - ikke pendling på motorvej. Vil du køre langt på literen, så tag Auris med Toyotas 1,4-liters diesel, der koster 70.000 kr. mindre og i praksis kører lige så langt (eller længere) på literen.

Nå, teknikfreaks bør ikke afskrive Auris HSD (Hybrid Synergi Drive), der har 15” alu, LED-kørelys og trinløst CVT-gear med ét gear frem og ét tilbage. Fartpilot fås for 2.500 kr. ekstra og her er 5 år/100.000 km garanti på hybridteknikken. I byen er den nemlig en fornøjelse. Hold lidt igen med brug af klimaanlægget, og du triller på ren eldrift de første kilometer op til 30-40 km/t, hvor den 1,8-liters benziner starter ­automatisk og støder til.

Skriv en kommentar

Toyota Auris HSD

Motor
R4, 1.797 cm³, 16V + elmotor

Ydelse
99 hk ved 5.200 o/min
142 Nm ved 4.000 o/min

Topfart
180 km/t

0-100 km/t
11,4 sek.

EU-miks
26,3 km/l

Årlige afgifter
510 kr.

Mål L/B/H
442/176/152 cm

Køreklar vægt/last/påhæng
1.475/330/0 kg

Bagagerum
354 liter

Dæk
195/65R15T

Reservedelsprisindeks
98

Privatleasing 3 år/45.000 km, Toyota Danmark
Udbetaling: 30.000 kr.
Ydelse/mdr: 3.799 kr.

Pris
308.898 kr.

Mest læste

21 biler i kamp om Årets Bil i Danmark 2015
Gallerier 21. okt 2014

De fem finalebiler findes onsdag eftermiddag

Kommentarer

Seneste

Konkurrence

Fra os til dig

Video


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud