Mini Cooper D Countryman

Indrømmet, jeg er en af mobberne. Og jeg ved godt, at det er unfair, men det er så forbandet nemt at ryge med på vognen, når nu alle de andre griner af ham den nye i klassen. Ham som ser underlig ud, og som ikke har nogen venner. Ham den kejtede. Jo, jeg syntes også, at Mini Countryman bare var en mærkelig og unødvendig bil, som forstyrrede god ro og orden. Men så skete der noget. I irritation over min manglende forståelse stak kollega Brixen mig nøglerne til en Cooper D Countryman.

Det tog cirka en halv time, så var jeg overvundet. Og ikke bare overvundet, jeg kastede mig nu ud i et ophedet forsvar af den klumpedumpede Mini, som ser stor ud uden at være stor nok, koster en bondegård og ikke kan køre i terræn.

Den kan nemlig tre ting: Den vækker utroligt meget opsigt, den er reelt meget mere praktisk anvendelig end nogen anden Mini-model. Og endelig kører den helt fantastisk. Nuvel, der er lidt susen omkring de lodrette ruder ude på motorvejen, men Countryman formår i store træk at kombinere ægte Mini-køreglæde med en lidt mere komfortabel fremfærd.

I mine øjne er den “store” diesel med 112 hk det perfekte valg. Motoren er støjsvag og homogen, og det er som om, at lidt dieselrallen ved koldstart passer bedre til den bastant udseende Countryman end til de små Mini’er. Merprisen i forhold til den 90 hk One D er dog på solide 31.000 kr., så overvej dine behov og prøv begge, før du skriver under på slutseddelen. Og du kan godt vænne dig til at skillinge ud, for Countryman er en dyr fornøjelse, ikke bare i indkøb men også i udstyr. Inklusiv sportsrat, pianolak, tågelygter, xenon-lygter, klima, radio plus lidt ekstra kostede vores testbil hele 429.625 kr.

Countryman er således nem at afskrive som et komisk indslag. Men hvis der ikke var plads til den slags, ville verden dælme også være et meget trist sted.