- Artikel
- Galleri (4 billeder)
Opel Astra Sports Tourer 2,0 CDTI
Den var ventetiden værd: Her er første test af den nye Astra stationcar
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Opel univers.Alt godt kommer til den, der venter”. Selv om vi fortsat har både en Coupé og Cabriolet til gode, er der ingen tvivl om, at det er stationcar-varianten af den nye Opel Astra, som de fleste har ventet på. Og efter, vi har kørt den nye Astra Sports Tourer, er der ikke andet at sige, end at ordsproget passer, for den har været ventetiden værd.
Motorprogrammet er det samme som i resten af Astra-programmet, ligesom udstyrsniveauerne Essentia, Enjoy og Sport også følger med fra hatchback’en.
Testkørslen foregår i og omkring Istanbul i Tyrkiet med veje, der er lige så hullede som det græske statsbudget. Men selv i Sport-mode (testbilen var udstyret med justerbar FlexRide-undervogn) mestrer affjedringen langt de fleste ujævnheder, mens styretøjet har samme svaghed, som vi kender fra hatchback modellen: Det er simpelthen for letgående og mangler den følelse, som vi ved, Opel godt kan levere (tænk bare på OPC-modellerne).
18 cm længere end forgængeren
I forhold til sin forgænger der hed Astra Wagon, er den nye vokset med hele 18 cm i længden og har i dag en størrelse som en bil i firmaklassen fra slutningen af sidste årtusinde. Bagenden virker meget bred, og transformationen fra hatchback til stationcar har kun pyntet på designet. Bagklappen åbner højt, så også høje personer kan stå under halvtaget, mens bagagerumsafdækningen kan rulles tilbage blot ved at give den et dap med albuen; praktisk når man står med hænderne fulde med indkøbsposer.
Skal der til gengæld længere genstande ind i bilen, kan man nu helt simpelt lægge bagsædets ryglæn ned ved et tryk på en knap i bagagerummet (FlexFold-systemet, som det kaldes, er dog ekstraudstyr i andre varianter end Sport). Et maks. volumen på 1.550 liter rækker ikke til en medalje i kampen om praktikalitet og flexibilitet. Faktum er dog, at størrelsen af bagagerummet for de fleste er rigeligt. Og til gengæld for de manglende liter kan man så glæde sig over, at Opel igen designer flotte biler.
Opel Astra Sports Tourer 2,0 CDTI
Motor
R4, 1.956 cm³, 16V, turbodiesel
Ydelse
160 hk ved 4.000 o/min
380 Nm ved 1.750 o/min
0-100 km/t
9,5 sek.
Topfart
212 km/t
Forbrug EU-miks
19,6 km/l
Årlige afgifter
3.220 kr
Mål L/B/H
469/181/153 cm
Køreklar vægt/last/påhæng
1.630/475/1.400 kg
Bagagerum
500-1.550 liter
Dæk (udstyr: Sport)
225/45R17V
Pris
353.900 kr.
Opel Astra Sports Tourer med benzinmotor fås fra 235.000 kr. for en 1,4 Essentia med 100 hk. Diesel fås fra 255.000 kr. for 1,3 CDTI Ecoflex Essentia med 95 hk/190 Nm.
Kommentarer
-
Mike Hansen Svend - Havde du købt en ordentlig bil - Peugeot ;-) Så kunne du for gange få penge have opgraderet til en større radio og fået bluetooth.. Dog er mange modeller født med det. Det Opel Pjat holder simpelthen ikke :-) Kender alt for mange. Inkl mig selv, der har oplevet alt for mange fejl ved Opel, nye som gamle.
-
Svend Jakobsen, Odense Det undrer mig,-og ærgrer, at Opel ikke udstyrer sine biler med bluetooth.En Nissan Micra har det, en billig radio til kr.5oo,- har det. Nu har jeg bestilt en Astra Stc.den har det ikke!!! For dårligt.
-
Søren Den kan læses her: http://www.fdm.dk/biltest/opel-astra-16i-enjoy-5-d Man skal dog være med af FDM for at læse den.
-
Hans Jeg synes jo netop at have set en statistik der viser at Opel Insignia ligger helt i top mht. holdbarhed. Og det håber jeg da på da jeg skal hente min Insignia sports Tourer på onsdag :-)
-
Julie Det var der, en der sagde til mig, dengang vi købte vores brugte Opel Astra 1,6 fra 2002. Og det må jeg sige, jeg elsker min Opel Astra. Gid jeg kunne upgrader til en Opel Astra Sports Tourer, den er bare smuk. Tak Opel.
-
Henrik Man har haft en uheldig oplevelse med en bil, behøver alle bilerne inden for samme mærke være noget lort.... jeg tror nu mere du har været uheldig, for jeg har flere bekendte der netop kører Insignia, og er meget tilfredse... Jeg kører selv Opel, og skal også have en Opel igen
-
Kim Buus Nu har jeg aldrig kørt andet end Opel og har ikke haft problemer... bevares.. der findes mandagsbiler blandt alle bilmærker, men dog stadig en noget unuanceret udtalelse Jonas.
-
John Leth I parantes bemærket benytter Opel jo stadig italienske dieselmotorer ...