Kære læser.
Fokus vil naturligvis fortsat være stillet skapt på at opsamle og bringe interessante og aktuelle bilnyheder. Og du slipper ikke helt for Carsten Nymann, eftersom han har påtaget sig rollen som redaktionschef.
En af de tydelige tendenser gennem de seneste måneder er, at bilsalget er igang igen. Oktober-salget af nye biler i Danmark fastholder de gode takter og årets sidste tre måneder vil blive endnu bedre, fordi firmaerne køber ind.
Bilmesserne viser samme mønster. Fabrikanterne har fået modet tilbage og enkelte ligefrem sprøjter nye modeller ud. Audi og Porsche er blandt dem, det går rigtig godt for. Porsche sælger flere biler end nogensinde og har netop præsenteret den heftige Cayman R - en mere rendyrket letvægtsversion af Cayman S - og Audi har løftet sløret for en ny A6 og den hårdkogte RS3.
En anden kæmpe milepæl denne måned er, at Årets Bil i Europa 2011 blev elbilen Nissan Leaf. Det er første gang en elbil har vundet titlen. Det er knap så overraskende.
Men at vi allerede i år ser en elbil tage stikket hjem kom nok som en overraskelse for de fleste. I nyhedskavalkaden i det nummer af Bil Magasinet, der er ude nu, kan du se, hvad du ellers har at glæde dig til i 2011. Der er mange spændende biler på vej og selv om der ikke står bilkøb på to-do-listen, er der masser at se frem til af både praktiske, elektriske og ekstravagante nyheder.
Jeg har fremover ansvaret for nyhederne i det trykte Bil Magasinet, mens webredaktør Steen Bachmann holder hjemmesiden opdateret. Har du tips til nyheder eller forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre, så send os en mail.
Med venlig hilsen,
Thomas W. Brixen, nyhedsredaktør Bil Magasinet
thomaswb@benjamin.dk
Steen Bachmann, webredaktør, Bil Magasinet
steenb@benjamin.dk