- Artikel
- Galleri (3 billeder)
Redaktørens nytårstale: Mine 6 bedste i 2010
Skrevet 31. dec 2010 af Mikkel Thomsager. Foto: Bilmagasinet.dk
2010 har været et fantastisk år. Masser af spændende biler og fede køreoplevelser. Her er mine seks bedste oplevelser i 2010
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores <a href="/brand/ford" title="Alt Ford indhold på ét sted">Ford</a>eller<a href="/brand/renault" title="Alt Renault indhold på ét sted">Renault</a>eller<a href="/brand/lotus" title="Alt Lotus indhold på ét sted">Lotus</a> og <a href="/brand/aston%20martin" title="Alt Aston martin indhold på ét sted">Aston martin</a> univers.Bedste overraskelse
Det er måske ikke fair, at kalde det en overraskelse, for Renault Clio RS er jo ikke ny. Men da den ikke importeres til Danmark, fik vi lov at prøve den i Frankrig, sammen med to konkurrenter, og det var en fed oplevelse (BM229). En suge-motor, der tager mange omdrejninger er stadig den bedste løsning til en lille GTi, og Clio RS gør det fantastisk. Det var i øvrigt også en oplevelse at være på Reims. Skal du forbi Paris i bil til sommer, så læg vejen forbi. Det er hurtigt set, men der stormer en historisk oplevelse om de faldefærdige bygninger.
Bedste køreoplevelse
Sidste vinter fik jeg chancen for at teste den nye Mustang Shelby GT500 på Las Vegas Speedways quatermile (BM222). Det var en fantastisk oplevelse. Både bilen og det at køre den i dens rette element. Se testen her.
Den bedste bilintroduktion i Danmark
Altså dem du og jeg har - eller kan - få råd til. Jeg har tre:
Alfa Romeo Giulietta er den bedste nyhed i mellemklassen i mange år. Flot, velkørende, fede motorer, lækker kabine og høj brugbarhed.
Peugeot RCZ bliver formentlig mere en niche-model, end Peugeot selv vil, men det skal ikke pille glansen af den. Den kører super godt (det er den GTi, som Peugeot 308 GTi ikke er), Kabinen er fantastisk lækker, og så er designet naturligvis ikke bare skelsættende men vellykket. Det kunne være blevet en ligegyldig Peugeot-eskapade, men den fremstår som et seriøst forsøg på, at flytte Peugeot som mærke.
Audi A1 er naturligvis alt for dyr, men sådan ser den også ud. Jeg synes det er fantastisk, når bilproducenter kan skabe den eksklusive følelse af luksus i en bil, som fylder mindre end en håndboldbane. Way to go, Audi.
Den fedeste bil jeg har kørt i 2010
Det er helt sikkert Aston Martin Rapide (BM223). Jeg elsker Aston Martins design. Alle deres biler er blandt de smukkeste i verden. Det gælder også Rapide-kabinen, men køreoplevelsen er rå og uforfalsket sportsvogn. Langt fra så raffineret som Ferrari, men fantastisk nærværende, udfordrende og langt mere sportsvogn, end jeg troede. Og så har den fire døre! Læs testen her.
Årets mest positive oplevelse.
At forære en Alfa Mito væk til Jesper Bertmann.
Den jeg helst vil have lige nu.
Vi drømmer alle om Aston Martin Rapide, en Ferrari 458 Italia, Lamborghini Gallardo Balboni (eller Superleggera) og Porsche 911 GT3 RS. Men med dem følger en asendes masse ballade med opbevaring, forsikring, vedligehold og meget andet, som vitterlig gør købsprisen til det mindste problem. Vandt jeg to millioner kr. i morgen, købte jeg en Lotus Evora (BM225). Den er ikke flot, lækker, anderledes, ikke for stor meget brugbar og nem at holde kørende. Læs min test af Evora her.
Årets skuffelse
Det er måske for meget at kalde Mini Countryman årets skuffelse. Jeg forstod ikke konceptet, da Mini Countryman blev præsenteret, og det blev ikke bedre af, at jeg kom ud og køre i den. Det er en underlig kombination af elementer, som du lider med i andre biltyper.
Eksempelvis høj karrosseri-føring: Det er nødvendigt i en offraoder, SUV eller firehjulstrækker, for at den kan komme frem, men det koster på dynamikken. Mini Countryman er høj, så det lider dynamikken med, uden at du får fordele af firehjulstrækket. Og den slags modsætninger er der flere af. Eneste formildende omstændighed er, at den køre forbavsende godt - og Mini-agtigt.