Ukendte røverhistorier og anekdoter fra den altid velskrivende formel 1-ekspert Peter Nygaard
Gorillaen fra Monza
Vittorio Brambilla var måske den vildeste og mest frygtløse kører, der nogensinde har været med i formel 1.
En dag tester han formel 3-racere med sin bror i Monza. Bilen går i stå ude på banen, og de er sikre på, at den er løbet tør for benzin, så de sender deres mekaniker Pino ud med en reservedunk. Efter en lang travetur gennem parken, som Monza-banen ligger i, når Pino frem, og de får tanket bilen.
Broderen tilbyder at give ham et lift tilbage til pitten, men glemmer hurtigt alt om mekanikeren, der sidder overskrævs på motoren og klamrer sig til styrtbøjlen.
Kort efter er det frokost og de snakker om, hvornår mon mekanikeren vender tilbage. "Pino!," råber den ældste bror pludseligt, og de skynder sig ud i en privatbil for at lede efter ham. De finder ham i et af de hurtige sving i grøften, forslået og fortumlet, men ellers ok. Mekanikeren arbejder for brødrene mange år frem.
Lord Alexander Hesketh lignede ikke en almindelig teamchef, da Hesketh Racing i 1973 debuterede i Formel 1 i Monacos Grand Prix. Han var 22 år, lettere overvægtig og temaets bil, der var købt fra racerbilfabrikanten March, var helt hvid og uden et eneste sponsormærke. Og hvor alle andre teams altid har mindst én reservebil med til gadebanen i Monaco, hvor autoværnet står klods op ad asfalten, hvade Hesketh Racing en... reserve-yacht.
På Heskeths yacht var der plads til hans Jetranger-helikopter, der hver morgen hentede friske croissanter i Nice, og på kajen stod hans Rolls-Royce - plus en Daimler som reserve.
Heskeths vej til racing var heller ikke helt almindelig. "Vi startede i formel 3 og klarede os så dårligt, at vi besluttede os for at prøve formel 2. Her startede det egentligt meget godt, men det gik hurtigt ned ad bakke, og så var der ikke rigtig andet end formel 1 tilbage, forklarede Hesketh.
Kører var 18-årige James Hunt, mens ældste mand i teamet var en 29-årig ingeniør, der var med, fordi han sagde ja efter at de havde drukket ham fuld. I teamets første løb i Monaco lå de til at få en 6.-plads, da motoren brændte sammen fem omgange før mål. Det blev til point i de efterfølgende løb, og i 1974 blev konkurrenterne nødt til at tage dem alvorligt - selv om det svært med Hesketh Racings officielle logo: En teddybjørn iført fullface-hjelm.
I Hollands Grand Prix 1974 vinder Hunt en fantastisk sejr foran Nikki Lauda i Ferrari, og en af formel 1-historiens mest uventede, men også populære sejre er en realitet.
Teamet lukker efter 1975-sæsonen, men James Hunt skriver kontrakt med McLaren og vinder kører-VM i 1976. Læs kommentarer
Moderne formel 1-baner hedder kedelige navne som Bahrain International Circuit og Sepang Circuit. Og svingene på disse baner har endnu mere intetsigende navne - Turn 1, Turn 2, Turn 3 og så videre. Men der er heldigvis også klassiske baner som Spa-Francorchamps i Belgien. Her har svingene navne som Malmedy, La Source og Eau Rouge.
Er Eau Rouge det mest berømte sinvg i verden? Det har i hvert fald fascineret flere generationer af racerkørere og -tilskuere.
Der er tale om et sving, der i mange år lå på den grænse, der adskiller gode og geniale racerkørere. Gode racerkørere lettede en smule på gassen - de geniale tog på enkelte, nervepirrende omgange Eau Rouge med speederen trykket helt i bund. Det er et af den type sving, hvor man tager luft ind, når man nærmer sig, og først ånder ud igen, når det er overstået. Læs kommentarer