Renault har succes med privatleasing

Skrevet 31. aug 2010 af Steen Bachmann. Foto: bilmagasinet.dk

Er nu det fjerdemest solgte mærke herhjemme via privatleasing

Se mere om: renault, leasing

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Renault univers.

Renault


Det går fremad for Renault. Sidste år ved samme tid var markedsandelen for personbiler på 2.2 procent, mens den i år ligger på 3.5 procent. I et noget mere optimistisk marked i 2010 i forhold til 2009, betyder det, at Renault har fordoblet antallet af solgte biler fra sidste år til i år.

En af årsagerne er succes med privatleasing. Her indtager Renault pladsen som det fjerdemest populære mærke med en samlet markedsandel på over 11 procent.

Kigger man på modellerne er det især Renault Clio og Renault Megane, der er med helt fremme. Renault Clio er det-næst mest populære valg, når forbrugerne skal vælge bil til privatleasing. En ud af ti privatleasede biler herhjemme er således en Renault Clio, mens også Renault Megane - med en 6. plads - klarer sig rigtig flot. Forklaringen på, at Renault har så stor succes på privatleasingmarkedet, er ifølge marketing manager hos Renault Danmark Genete Rafn:

"En helt nødvendig forudsætning for succes på privatleasingmarkedet er de rette biler, og det har vi med Clio, Megane og Scenic. Men der er jo mange måder at skrue en attraktiv privatleasingaftale sammen på. Så da vi i foråret skulle tage stilling til, hvordan vi ville skabe en succes var vi sikre på, at det skulle skabes gennem introduktionen af Danmarks laveste førstegangsydelse på 5900 kroner, og det har virket," siger Genete Rafn, der tilføjer, at Renaults privatleasing sker med FDM-certificerede kontrakter, der sikrer kunderne optimalt.

Hos Bilia, med forretninger i hele Storkøbenhavn, mærker Brand Manager for Renault, Peter Veng Andersen, enorm interesse for privatleasing.

"Der er ingen tvivl om, at privatleasing i byområderne virkelig har vundet indpas. Vi sælger minimum en Clio hver dag til privatleasing, siger Peter Veng Andersen, der har noteret sig en spøjs ting omkring de, der vælger at privatlease deres bil frem for at købe den."

"Hvis man generelt kigger på den danske bilpark, så er de konservative farver, sort og sølv virkelig fremherskende. Men det forholder sig anderledes, når kunderne ønsker at privatlease. Så skal der farver på drengen, og vi har sendt flere skriggrønne, højrøde og klart blå Renault Clio ud på vejene," siger Peter Veng Andersen.

Skriv en kommentar

Mest læste

Læsernes Gumball 3000-billeder
Gallerier 26. maj 2015

Har du skudt nogle af bilerne fra årets Gumball 3000-karavane? Send dem til os på facebook.com/bilmagasinet - så lægger vi dem på sitet, så alle kan nyde dem.

Kommentarer

Konkurrence

  • Hvem vinder valget?

    Konkurrence 27. maj 2015

    Hvis du får ret i, at Helle vinder, sætter vi en designertaske til en værdi af 10.000 kr. på højkant. Omvendt, hvis Lars Løkke Rasmussen vinder, og det ham, du tror på, er der fadøl til en værdi af 10.000 kr.

Seneste

Video

  • Se Gumball-bilerne køre om kap

    Video 27. maj 2015

    Årets Gumball-karavane stoppede hos Koenigsegg i Sverige, hvor flere af superbilerne kørte om kap på test-anlægget. Kig med her.


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud