GPS-system standser motoren via satellit

Skrevet 31. august 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Nyt sporingssystem til stjålne biler kan sænke forsikringspræmien

Se mere om: forsikring


Et nyuviklet system opererer via GPS og satellit og gør det muligt at finde og følge et stjålent køretøj over hele verden. En mobilforbindelse sender besked til et kontrolcenter, så snart køretøjet ruller. Føreren kan aktivere en alarm, hvis køretøjet stjæles.

"Med systemet kan vi varsko politiet, der hurtigt kan indlede en jagt på tyvene. Holder køretøjet stille et sted i 30 sekunder, kan systemet selv slukke for motoren, uden at bilen kan startes igen. Herefter finder vi køretøjet,” siger Georg Nielsen, adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.

Ændret risikoprofil
Systemer som Novanto kan i fremtiden også give udgifterne til forsikringen af bilen eller lastvognen et hak nedad. Det sker, hvis danske forsikringsselskaber går med til at individualisere forsikringspræmien, fordi risikoprofilen ændres med et sporingssystem.

”Novanto-systemet kan præcist vise, hvor og hvordan et køretøj kører. På den måde bliver det i endnu højere grad muligt at justere forsikringspræmien i forhold til den enkeltes køreprofil. Folk som ikke kører i udsatte områder med stor risiko for at køretøjet blive stjålet, men holder sig til nærmere angivne ruter, eller som kører meget lidt, kan i teorien få rabatter. Dette er allerede tilfældet i Italien, hvor især unge bilister ved hjælp af lignende systemer får tilbudt mere favorable forsikringer. I Danmark forudsætter det naturligvis, at danske politikere vil støtte en udvidet monitorering af biler,” siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen.

Krav for at registrere luksusbiler
Novanto-systemet kan eftermonteres, hvis det ikke allerede er monteret som originaludstyr. Dog er det endnu ikke til salg i danske butikker.

Andelen af køretøjer udstyret med trackingsystemer er stadig lav i mange lande. I udlandet og i Danmark er systemerne typisk en forudsætning for, at dyre biler kan registreres. De fleste forsikringsselskaber nægter at forsikre eksklusive luksuskøretøjer, sportsvogne og værdifulde veteranbiler, der ikke er udstyret med et tracking-system.

Overblik over udgifter
Vognmænd kan også optimere driften af deres vognpark med det nye system. Systemet kan bruges til at registrere vognmændenes kørsel samt udgifter til drift og rejser. Desuden kan bilister, der i dag skal dokumentere deres kørsel med en kørelogbog, slippe for det papirarbejde, der normalt kræves af skattemyndighederne.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

2 kommentarer

  1. Jakob
    31. aug 2010, 10:09

    Det er 15 år siden, jeg så et system fuldstændigt magen til dette demonstreret på en biludstilling i USA, og jeg har kendskab til flere danskere, der har brugt det i årevis.

  2. Manden uden kørekort
    3. sep 2010, 16:32

    Det kan godt være at sporingssystemet er nyt, men ideén og lignende produkter har vidst været kendt i mange mange år.

    Det vil dog være fedt, hvis forsikringsselskaberne går med til at individualisere forsikringspræmien (:

    Nogle der ved, hvad et sådan system koster?

    - Manden uden <a href="http://www.kørekortportalen.dk">Kørekort</a>

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud