- Artikel
- Galleri (5 billeder)
Facelift: Ford Mondeo
240-hestes turbobenzinmotor er ny topmodel
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Ford univers.
2011-versionen af den faceliftede Ford Mondeo er præsenteret på Moskva Motor Show. Væsentligste nyheder er to nye letvægtsmotorer til topmodellerne - en 2-liters EcoBoost turbobenzinmotor med 240 hk samt en 2,2-liters Duratorq TDCi dieselmotor med 200 hk. Mondeo fås fremover i otte motorvarianter.
Den opgraderede EcoBoost benzinmotor i aluminium yder 240 hk, giver en 0-100 km/t-tid på 7,5 sekunder og udleder 179 gram CO2 pr. kørt kilometer. Forbruget er ca. 20 procent mindre end for en konventionel benzinmotor med tilsvarende effekt.
Den nye dieselmotor er med sine 200 heste Fords kraftigste Duratorq TDCi motor til dato og topper rækken af i alt fire Duratorq TDCi-motorvarianter til den nye Ford Mondeo i det europæiske modelprogram.
Fords nyeste 6-trins PowerShift automatgearkasse er standard i den nye Ford Mondeo med EcoBoost-motor og kan tilvælges som ekstraudstyr i modeller med 2-liters Duratorq TDCi motor.
Sikkerhed som ekstraudstyr
Nye sikkerhedsfeatures omfatter et lille, fremadrettet kamera skjult bag bakspejlet, der fungerer som vognbanealarm (Lane Departure Warning) - et system, som aflæser vejen og advarer føreren, når Mondeoen kommer for tæt på vejbanens midter- eller sidestriber uden, der er blinket af først.
"Driver Alert" er et beslægtet system, som overvåger førerens bevågenhed via konstante beregninger af førerens kørselsadfærd. Hvis systemet registrerer en døsig kørselsadfærd, vises en alarm i displayet. Den første advarsel vises i en kort periode, og anbefaler føreren at holde en pause. Første advarsel forsvinder automatisk. Anden gang systemet igangsættes forsvinder advarslen ikke automatisk, men skal bekræftes af føreren, før den forsvinder fra displayet.
Informationen fra kameraet i forruden sørger også for automatisk nedblænding ved kørsel i mørke, både i forhold til modkørende og forankørende.
Den nye Ford Mondeo byder desuden på "Blind Spot Information System", som holder øje med eventuelle medtrafikanter i førerens blinde vinkler. Yderligere tilbyder Mondeo elektrisk betjente børnesikrede bagdøre og justerbar hastighedsbegrænser, som sikrer, at Mondeoen ikke overskrider en i forvejen fastsat hastighed.
Priserne for den nye Ford Mondeo starter ved kr. 360.200 for en 4-dørs eller 5-dørs i Trend udstyrsniveau og med en to-liters benzinmotor, der yder 145 hk. Den nye Ford Mondeo lanceres i Danmark i oktober.

6 kommentarer
Det var da et kedeligt facelift, og det har da bestemt ikke pyntet. Stadig lige tung at skue. Tungt frontparti. Minder mest af alt om en amerikansk flyder fra 50'erne. Og surprise, surprise: blinklys i sidespejlene. Hmm, er det ikke set før? Hvorfor følger snart alle bilfabrikanter den modedille? Og så er der vist oven i hatten gået "Porsche 911" i den med et mildest talt rodet forlygte design, hvor hovedlygte, ekstra- og tågelygter er placeret i uskøn og uigennemtænkt adskillelse. Det må kunne gøres bedre, Ford.
Hvordan den ser ud må være en smagssag - Personligt synes jeg den ser fantastisk ud, men jeg er også ford-fanatiker, så jeg er ikke til at stole på ;)
Jeg noterer mig dog med skuffelse, at Ecoboost motorerne ikke kan fås med manuelle gear. Er det noget der fortsætter? Eller er det mon kun i introduktionsfasen? Er der nogen der kan hjælpe mig her?
Og hvornår laver man Mondeo, så børn kan sidde bagi og se ud, uden at sidde i trip-trapstol ?
Altså. Nu er vi I år 2010. Vi har en lille supercomputer inde i vores telefoner og videosamtaler til Kina er blot at klikke på en knap i Skype. Vores biler kan selv holde afstand til den forankørende, kan selv parkere og en Bimmer kan køre 24km/l på en liter diesel.
Vores digitalkameraer laver high-end digital billedbehandling og kan genkende ansigter og tage billeder først når vi smiler!
Men vi skal stadig manuelt sidde og tilpasse gear og omdrejninger så motoren ikke går i stå/yder det bedste? Manuelle gearkasser hører til på Nationalmuseet! Hvornår har vi sidst set en manuel gearkasse i F1? For 20 år siden? Kom ind i kampen venner og følg med udviklingen istedet for krampagtigt at holde fast i outdated teknologi.
Det hænder sig således, at jeg nyder at køre bil. Jeg nyder at sidde og røre i suppen, Kontrollen. Kontakten. Man and machine. Kald mig en kæmpe drengerøv, men biler med automatgear, cvt, dsg, eller hvad fanden det snart hedder, keder mig.
Jeg vil tro det er en mandeting...
Den nye Mondeo ser super lækker ud, men jeg tror måske det bliver lidt overkill med de knap 250 hk til den.
<a href="http://www.bilsektionen.dk/facelift-til-ford-mondeo-2010">Ford Monde facelift</a>
Skriv en kommentar