Ni ud af 10 bekymrede for elbilernes rækkevidde

Skrevet 30. aug 2010 af Steen Bachmann. Foto: bilmagasinet.dk

2.100 Opel-ejere bekymret for rækkevidde og pris

Se mere om: elbil, opel, ampera

Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Opel univers.

Opel


Den begrænsede rækkevidde er bilisternes største bekymring ved at køre elbil, viser en undersøgelse, Opel Danmark har gennemført blandt et par tusinde Opel ejere.

90 procent angiver, at de er meget eller noget bekymrede over at køre i elbil med risiko for at strande langt fra hjemmet uden strøm på batterierne. Kun én procent af de 2.100 Opel-ejere, der deltog i undersøgelsen, er ikke bekymrede over den begrænsede rækkevidde. Dermed er den begrænsede rækkevidde den væsentligste hindring for at få bilisterne til at køre elbil - tæt fulgt af prisen, hvor 88 pct. giver udtryk for bekymring.

Undersøgelsens resultat kommer belejligt for Opel i, der sender pluin-hybriden Opel Ampera på gaden i Tyskland næste år.

Opel Ampera er en elbil med batterier nok til ca. 60 kilometers kørsel. En lille forbrændingsmotor starter automatisk med at producere strøm, når batterierne løber tør, så man altid kan komme hjem, selv når batterierne er flade.

67 pct. af de adspurgte i Opels undersøgelse svarer, at de ikke kører over 60 kilometer i hverdagen, og de vil i praksis kunne køre helt uden CO2 udslip fra udstødningen i hverdagens kørsel mellem hjem og arbejde. Skal de på længere ture i ferier og weekender, kan bilen køres uden begrænsninger som en almindelig benzinbil. De første ca. 60 kilometer kan køres på batterier alene, og de øvrige kilometer kan køres med strøm, der produceres af benzinmotoren.

Elbiler skal ned i pris
Hver femte Opel ejer kunne forestille sig at købe en elbil, hvis prisen bliver den samme som deres nuværende bil, men bliver elbilen 50 pct. dyrere end en tilsvarende benzinbil, er kun 2 pct. positive for at købe en elbil. I praksis er det dermed ikke nok at fritage elbilerne for registreringsafgift, hvis der for alvor skal gang i salget af elbiler. Prisen på elbilerne skal ned på niveau med benzinbilerne, hvis de skal have en chance for at blive andet end nichebiler.

Med et årligt bilsalg på 140.000 personbiler svarer to pct. til et salg på knap 3000 elbiler årligt. Bliver prisen det dobbelte af sammenlignelige benzin- og dieselbiler, halveres interessen yderligere til et årligt salg på under 1500 elbiler.

Skriv en kommentar

Mest læste

Koenigsegg CCXR Edition i København
Gallerier 14. maj 2015

De sidste par dage er vores Facebook-side blevet bombarderet med billeder af en Koenigsegg CCXR Edition, der har kørt rundt i København. Vi har samlet nogle af dem her.

Kommentarer

Konkurrence

Seneste

Video

  • Vi giver den gas i en SLR McLaren

    Video 21. maj 2015

    Selv om Bil Magasinets redaktionschef Anders Richter er vant til hurtige biler, blev han alligevel overrasket over kraften i Mercedes SLR McLaren


Abonnér på BIL MAGASINET nu! Se alle tilbud