Audi A1 Ambition 1,4 TFSI S-tronic
Fra 218.301 kr. kommer du bag rattet i den nye A1. Den kan vi lide!
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Audi univers.Det er ikke hver dag, at Audi præsenterer en ny modelrække. Og slet ikke en en lilleput på under fire meter. A1 har klassens sportsligste køreegenskaber og designelementer fra supersportsvognen R8 og det elegante flagskib A8. Siger Audi.Og den fås fra 218.301 kr.
Men er det også en rigtig Audi, der kan stå distancen mod Mini, Alfa Romeo Mito og de andre livsstilsminier?
A1 deler platform og akselafstand med VW Polo (og Seat Ibiza), men designerne har formet, trukket og trykket proportionerne, så A1 er to cm kortere, fire cm lavere og seks cm bredere end Poloen. Forfra sætter den sig i respekt med den markante singleframe-grill fra A8, mens forlygterne med klart lygteglas og den velkendte LED-kørelysbølge leder tankerne over på R8. En bred wraparound-bagklap fra SUV’en Q5 giver A1’eren et bredskuldret og sportsligt udseende bagfra. Jeg sletter en gammel note om ”kedeligt/tøset/forudsigeligt design” fra notesblokken.
Plads bagi til et par sportstasker
Det flotte design koster lidt på anvendeligheden. Bagagerummet tager moderate 270 liter, men der er plads nok til et par sportstasker. Har du brug for mere, kan du nedfælde splitbagsædet. Så er der 920 liter at gøre godt med, og bagsæderne er alligevel ikke meget bevendt.
Jeg har ingen problemer med at komme derom, men mine knæ rammer ryglænet foran, og hovedet rammer loftsbeklædningen. På forsædet er pladsforholdene til gengæld overdådige. Det flotte instrumentpanel, der er designet efter en flyvinge komplet med jetturbineluftdyser i mat finish eller højglans (senere tilbydes funky farveindlæg), giver rummelighedsfornemmelse, som sad du i den større A3 i deluxe-udgave.
A1 byder på finish og materialekvalitet, som du skal helt op i limousinen A8 for at finde. Det er også i A8, at Audi har hentet den lækre multimedieskærm (ekstraudstyr), der troner oven på midterkonsollen. Dén slags er vi ikke vant til i denne klasse.
Udstyrsniveauer? Der er to: Attraction giver dig bl.a. manuel aircondition, Audi Chorus-radio, højdejusterbare forsæder, indfarvede sidespejle, luftdyser i matsort og sportsrat. Ambition koster cirka 17.500 kr. mere og giver dig 16”-alufælge i stedet for stålfælge, tågeforlygter, luftdyser i sort højglans, lækre alu-indlæg og -detaljer i kabinen og sportssæder foran.
Audi A1 Ambition 1,4 TFSI S-tronic
Motor
R4, 1.390 cm³, 16V, turbo
Ydelse
122 hk ved 5.000 o/min
200 Nm ved 1.500 o/min
0-100 km/t
8,9 sek.
Topfart
203 km/t
Forbrug EU-miks
18,9 km/l
Årlige afgifter
1.020 kr.
Mål L/B/H
395/174/142 cm
Vægt/last/påhæng
1.125/450/1.200 kg
Bagagerum
270-920 liter
Dæk
215/40R17W
Pris
295.762 kr.
Afsnit:
- 1. Opbygning
- 2. Motorer
- 3. Første tur
- 4. Basismodellen
Kommentarer
-
Michael. Dennis S det var da noget af dem mest uvidende snak jeg længe har hørt!!! Der er jo enormt meget forskel på VW, Audi, Seat og Skoda, måske du skulle prøve dem hver især så du kan udtale dig fornuftigt. Jeg giver dig ret i BMW er dejlige køremaskiner, men kig nu lige på prisskiltet, der er jo meget stor forskel og nu da du snakker om turbobenzin maskiner, så har BMW sjovt nok taget Vag koncernes idé i brug selv. Vedr. DSG så er det jo en forrygende gearkasse som gør sit arbejde hurtigt, behageligt og korrekt, og ja smag og behag kan vi vel kalde det at have automatgear mod manuel, at sætte en plastic japser som Honda civic (Den ligner forreste lort, er det faldet ud af røven på et rumskib) op imod en Golf GTI med DSG er reelt fint nok, dog er det 2 totalt forskellige biler, jeg ville ikke ses og slet ikke køre en længere tur i civicen, den er slet ikke behagelig nok. Nu snakker du om drivers car, hold nu op skal Niels på 60 og hans Triumph grine af din honda spand, for det ikke er en drivers car i hans øjne. Heldigvis har man forskellig smag men samligningsgrundlaget skal også være identisk!!!
-
Dennis S Hvorfor købe en Audi A1 når man bare kan købe en Polo eller en Fabia i stedet for? Den er simpelthen for dyr og for intetsigende. Lækkert design min bare r*v. Den ligner alle de andre Audi'er på en prik. De har ikke flyttet sig synderlig meget rent designmæssigt de sidste 5-10 år. Desuden kan man jo ikke engang få den med en ordentlig motor som lægger op til sportslig kørsel? Det er så typisk VAG efterhånden at man kun kan få den med dieselmotorer. Nu tænker mange sikkert at jeg ikke har læst artiklen ordentligt, men jeg har udmærket godt set at den fås med en 1,2 TSI og en 1,4 TSI. Men disse er ikke andet en benzindrevne dieselmotorer. Vil man lave en motor med meget moment i forhold til størrelse og masser af bundtræk, så lav dog en diesel for pokker! Alt det med at en turbobenziner skal kunne sejtrække og ingen turbotøven have ødelægger sporten ved at køre med turbomotor. VAG biler er ikke andet end uinteressante metervarer (med undtagelse af Lamborghini og Bugatti), fordi hver gang der bliver præsenteret en ny Audi, Seat osv. tænker man bare at det er en VW med andet interiør og karosseri. At nogle mennesker så alligevel bliver begejstret skyldes bare at der er lidt bilignorant over dem. VAG bruger de samme kedelig turbomotorer i næsten alle deres biler samt den, af uvisse grunde, anmelderroste DSG-gearkasse. Kom nu ind i kampen: Synes man at den gør det godt på trods af dens vane til konstante at lave kickdown selvom man ikke træder pedalen ret langt ned og synes man det er lækkert ikke at skifte gear, så er man bilignorant og kan ikke finde ud af at køre en rigtig bil. Jeg væmmes hver gang jeg ser, hører og læser at folk foretrækker Audi over BMW eller en Golf GTI med DSG over en Honda Civic Type R. Gudskelov findes der stadigvæk rigtige driver's cars for os som stadig interesserer os for at køre bil!
-
Erling V J I Norge koster en A1 Ambition 1.4 TFSI S tronic og en A3 Attraction 1,6 ca. det samme, 250.000 NOK. I Danmark er priserne henholdsvis 296.000 DKK og 238.000 DKK, Da A3 kom frem i 2003 var den næsten lige så dyr som en A4. Audi har åbenbart den politik at en ny bilmodel prissættes meget højt og at den med tiden bliver billigere. I 2003 kostede en A3 Attraction 1,6 med klimaanlæg godt 300.000 DKK - i 2010 238.000 DKK!
-
Daniel B. Jeg har ikke kørt den - hvem ud over danske motorjournalister har også det? Men når den de fleste steder nærmest "benchmarkes" op mod Polo, så hjælper det ikke på situationen. Beklager, men jeg ser den ikke umiddelbart som en særlig eksklusiv bil. Og her må jeg også give Erling ret - hellere en A3, hvis det endelig skulle være. Men det skal det ikke, jeg har haft det meget sjovt i en Mini i et stykke tid, og eftersom Audi ikke har formået at tage kampen op rent køredynamisk mod Mini - hvor jeg igen må referere til motorjournalisterne, der mener at den er lidt bedre end A1 - er den ikke en udfordrer til Mini på det punkt. Basta. At den er billigere end Mini, og tilmed med lidt mere udstyr, fint nok.
-
Erling V J En A3 Attaction 1,6 Ltd. til 238.000,- er fx forsynet med 2-zoners klimaanlæg, multifunktions-læderrat, tågeforlygter, fartpilot, multifunktions-display, bluetooth, 16" alufælge og meget andet som en A1 ikke er "født" med. Noget af det der mangler kan tilkøbes som ekstra-udstyr - andet som fx 2-zoners klima fås slet ikke til en A1. Det der "mangler" koster over 50.000,-
-
Steen B Det giver ingen mening at påstå, at A1 blot er en modificeret Polo. Har du kørt den? Den deler visse komponenter og motorer med bl.a. Polo - på samme måde, som at en Golf deler platform med Skoda Octavia. Det gør vel ikke Golfen ringere??
-
Daniel B. Der er bare én ting, jeg ikke forstår ved A1. Hvis Audi ville gøre den endnu lækrere, så skulle de have givet den coupédøre, ligesom Mini har det. Og så er det altså også svært at glemme, at den jo bare er en justeret Polo.... :-/ Den manglende praktikalitet taler også imod den.