Fiat flikket sammen af gaffatape vandt bjergløbet i Vejle

Skrevet 17. august 2010 af Steen Bachmann. Foto: Bilmagasinet.dk

Fiat x1/9 Dallara Abarth fra 1973 vandt med et halvt sekund godt hjulpet af 50 meter klisterbånd

Se mere om: fiat, klassiker, bugatti
Se flere artikler, videoer, tests og alle modeller i vores Fiat univers. Fiat


Tre gange op ad bjerget, de to bedste tider tæller. Det var formlen, da Munkebjerg HillClimb blev kørt søndag ved Vejle med et rekordstort deltagerfelt på 104 biler fra før 1987. Og som sidste år blev dansk-italieneren Vincenzo Santangelo fra Hunnerup ved Århus den store vinder, men kun med det yderste af neglene.

I andet heat kørte han sin Fiat x1/9 Dallara Abarth fra 1973 af vejen efter målstregen med skader overalt på karosseriet til følge. Men med 50 meter gaffatape blev bilen flikket sammen, så den kunne køre tredje heat.

Og selv om Santangelos tid blev dårlig her, så var de to første heat nok til, at den populære kører vandt med et halvt sekund foran hollænderen Jan van der Kooi i Lotus Europa fra 1967. På tredjepladsen kom løbets store sensation, roskildenseren Christian Jacobsen, der har brugt flere år på at bygge en fantastisk flot Ford Escort Mk 2 BDG fra 1975. Han var knapt 0,4 sekund efter van der Kooi.

Gav gas i 98 år gammel racerbil



Historisk motorsport handler dog ikke kun om at vinde løb, men også om at ære sin gamle bils historie ved at bruge den aktivt. Det var en 98 år gammel Bugatti et flot bevis på.

Munkebjerg HillClimb bød nemlig på et overflødighedshorn af mageløse førkrigsbiler som Bugatti, Alvis, Amilcar, SS (forløberen for Jaguar) med flere. Den allermest sjældne var dog ikke kun fra før Anden Verdenskrig, den kom også Første Verdenskrig i forkøbet.

Det var københavneren Claude Teisen-Simonys Bugatti T 15 Racing fra 1912, som gennemførte alle de tre krævende hastighedsløb op ad bjerget, om end tempoet var adstadigt. Claude Teisen-Simony blev nr. 93 og sidst af alle gennemførende, men sammen med sin 98 år gamle bil levede han fuldt og helt op til historisk motorsports grundlov om, at det lige så meget gælder om at ære bilens historie som at vinde.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 140,70 kr BESTIL

2 kommentarer

  1. Hans Jørgen Nielsen
    16. aug 2010, 19:46

    Med til Vincenzo Santangelo's sejr skal nævnes at han anvendte tiderne fra de to første gennemkørsler, hvor han kørte af på netop den anden. Hvordan kunne det lade sig gøre? Joh - efter at have kørt seriøst sidelæns i næstsidste sving tabte Vincenzo Santangelo bilen i sidste kurve og røg i grøften, og kurede et stykke her og endte i halmballerne. Imidlertid lå grøften parrallel med mållinien og tiden blev registreret og udgjorde den ene af de to tider der grundlagde sejren!
    Bilen havde fået en ordentlig næsestyver og intet var afgjort før endnu et heat, så bilen blev slæbt tilbage til ryttergården, hvor den blev vasket og strøget med en hammer og en rulle gaffatape, hvorpå Vincenzo Santangelo var klar igen.

    Mvh et vidne

  2. Hans Jørgen Nielsen
    16. aug 2010, 19:54

    Selvom de gamle Bugattier m.fl. ikke er så hurtige, er det fantastisk at se dem blive anvendt til de de blev kontstrueret til nemlig bilvæddeløb. Næste gang du har muligheden for at overvære et Hillclimb så sæt et kryds i kalenderen til formålet!

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Mest læste


Abonnér på BILMAGASINET.DK Se alle tilbud