Chefer i korn- og foderstofbranchen kører ikke ud til forretningsforbindelser i en damebil som en Mercedes-Benz A-klasse. På den anden side kan man ikke trille ind på gårdspladsen til en storkunde i en S-klasse, der signalerer “goddag hr. landmand, jeg tjener RIGTIG mange penge på mine kunder”, for så bliver der ingen kontrakt ud af dét besøg. Her kommer Mercedes-Benz’ mellemstore coupé ind i billedet.

Den har været korn- og foderstofgrossererens foretrukne vogntøj siden sidst i 1950’erne og signalerer velstand uden at være i nærheden af at være vulgær. Du skal være excentriker som Lars Larsen eller Don Ø for køre Mercedes-Benz’ største coupé, men den mellemstore, der er baseret på E-klassen, og som vi kører i to generationer her en sensommerdag på Midtsjælland, kan alle slippe af sted med at blive set i.

Den fine gamle 300 CE er coupé-udgaven af den uopslidelige W124-model. Den tilhører Christian Brøgger-Jensen, der er far, Bil Magasinet-læser og direktør i eget reklamebureau.

“Jeg skulle bare ha’ sådan én. Jeg fulgte med i et halvt år på Mobile.de, og fandt så den her hos en privatmand i München. Det var en stor dag, da jeg fløj derned og købte den, og det gik faktisk utroligt nemt. Den stod til 4.500 euro (34.000 kr.), men jeg fik den ned på 3.500 (26.000 kr.), afleverede pengene kontant og kørte hjem i den,” fortæller Christian.

Den danske afgift landede på 91.000 kr., hvilket Christian finder rimeligt i forhold til den høje nypris og det faktum, at han har en bil, han er glad for hver eneste dag og som opfylder familiens behov.

Delene er billige og alt kan skaffes fra Mercedes-Benz’ centrallager i Hannover på 24 timer. Den eneste væsentlige udgift er brændstof, for 124’eren vil helst ikke længere end 8-10 km/l, og sådan er dét bare.

Håret støder mod himlen
Når du stiger ind i den behageligt dimensionerede og blødt affjedrede stol med beigefarvet læderbeklædning, begynder du med at rode forsigtigt, og så febrilsk efter højdejusteringen. Sædet kan justeres i højden, men det viser sig, at det er kørt helt i bund. Man sidder fint nok bag det enorme busrat, men det havde været rart at komme 10 cm længere ned, specielt når man kommer fra den sportslige og lave siddeposition i den nye E-klasse Coupé, hvor førersædet kan køres så langt ned, at man føler, man sidder i bunden af bilen.

Den gamle 3-liters 6-cylindrede rækkemotor har kun to ventiler pr. cylinder. Den fik et nyt topstykke med 24 ventiler året efter, ­Christians bil kom til verden, hvilket hævede ydelsen til 220 hk. Med 12 ventiler er her 188 hk, og selv om den halser efter den nye 292-hestes coupé på småvejene syd for København, føles den hverken lam eller kastreret. Stilen er at cruise derudad, og med kickdown fra 4. til 2. gear i den automatiske gearkasse kan man sagtens foretage en tjep overhaling, hvad en 0-100-tid på 8,5 sek. understreger. Der er også et femtegear, der fungerer som overgear.

Selv efter 280.000 km er her stadig den solide Mercedes-Benz-feeling. Det er som at køre rundt i et pengeskab. Ikke på grund af den høje nypris, men på grund af den følelse og de signaler, bilen udstråler. På grund af det tunge klonk, når du lukker den enorme dør, busrattet og de store, brede stole. Alt hører til en anden tid, og så alligevel ikke, for den er jo ikke umulig at bruge som hverdagsbil og selv Christians kone kan lide at køre i den.

Det er en bil, der passer til chefen.